Kristian Thulesen Dahls ugebrev  

 
– mandag den 1. maj 2017 
 
Lidt flere Dannebrog – lidt færre røde faner…
 
På sådan en 1. maj er meget, som det plejer at være. De røde faner vajer, venstrefløjspolitikere og fagforeningsbosser holder taler. De socialistiske kampråb om klassekamp, sammenhold og solidaritet runger stadig igennem luften nogle steder. Der er megen tradition og historie over det.

 

Der skal ikke herske tvivl om, at arbejderbevægelsen har spillet en stor rolle i opbygningen af vores velfærdssamfund. Og spillet en stor rolle i at sikre arbejderne – lønmodtagerne - ordentlige vilkår. Det skal vi sætte pris på. Det skal vi værdsætte. Det er bestemt værd at fejre.

 

Og jeg glæder mig også over, at forholdet mellem Dansk Folkeparti og fagbevægelsen i dag er langt bedre, end det var for år tilbage. Og her tænker jeg først og fremmest på, at ledelsen i de forskellige fagforbund har rykket sig. Blandt de menige medlemmer har der længe været mange, som var enige i Dansk Folkepartis politik. Også mange, som sætter deres stemme ved DF til diverse valg.

 

Derfor giver det rigtig god mening, at fagbevægelsen har løsnet de tætte bånd til Socialdemokratiet og nu i langt højere grad samarbejder bredt med flere partier i Folketinget, herunder ikke mindst Dansk Folkeparti. Det tjener medlemmerne bedst. Ja, det tjener faktisk Danmark bedst. Så det er bestemt også værd at fejre.

 

Forholdene på arbejdsmarkedet fylder selvfølgelig meget sådan en 1. maj. Sådan skal det også være. Men, hvis man virkelig vil tale arbejdernes sag, så bliver man også nødt til at forholde sig til nogle af de andre udfordringer, som Danmark står over for.

 

Og lad os bare sige det, som det er. Særligt én udfordring er særlig stor: Den voldsomme indvandring af mennesker fra meget fremmedartede kulturer i især Mellemøsten og Afrika er en gigantisk udfordring. Både økonomisk og værdimæssigt.

 

Det udfordrer vores kultur - vores sammenhængskraft. Mange års forfejlet og uansvarlig indvandringspolitik har haft kæmpestore omkostninger for Danmark.

 

Hvert år bruger vi store milliardbeløb på en forfejlet indvandringspolitik. Finansministeriet har netop opgjort regningen for ikke-vestlige indvandrere. Det kostede de offentlige kasser i 2014 mindst 33 mia. kr. Mange indvandrere bidrager ikke positivt til fællesskabet, men fylder i stedet op i retssale og fængsler, arbejdsløsheds- og overførselsindkomststatistikker. Mange af disse personer bliver en del af parallelsamfund med værdier og holdninger, som ligger langt fra de danske. Det er den største enkeltstående trussel imod vores velfærdssamfund.

 

Det bør ikke være muligt for en politiker at træde op på en talerstol i dag uden at adressere denne altoverskyggende udfordring for Danmark. Men også gerne i morgen så lade handling følge ordene!!

 

De burde også ved samme lejlighed sige noget om de problemer, som EU skaber for den danske arbejdsmarkedsmodel. Det Indre Marked har gjort det lettere at handle sammen, og det er godt. Men de åbne grænser og EU's regler har også medført social dumping via mange af de østeuropæere, der arbejder i Danmark.

 

Vi har ingen interesse i et parallelt arbejdsmarked, hvor almindelige danskere med familie og forpligtelser udsættes for unfair konkurrere. Uanset, om det sker fra østeuropæere eller af illegale, som det er blevet afdækket fornylig i en TV2-dokumentar. Det er undergravende for vores samfund og skaber utryghed for den enkelte dansker, der rammes.

 

Vi skal sikre det danske fællesskab. Vi skal stå sammen om Danmark.

 

Dét budskab er jeg enig med de fleste talere om her på 1. maj.

 

Men kampen for at sikre det handler også om stram indvandringspolitik og afvisning af, at EU bestemmer så meget. På den måde ser jeg gerne lidt flere Dannebrog på sådan en 1. maj – til gengæld for lidt færre røde faner.

 

Med venlig hilsen

 
Kristian Thulesen Dahl
 

 Tilbage
 Print