Kristian Thulesen Dahls ugebrev

– tirsdag den 3. januar 2017

Pas på hinanden – og pas på Danmark: Godt nytår!

Det er blevet 2017. Allerede et par dage gammelt. Mange steder er børnene tilbage i skolen. Og helt som det skal være, kommer der så lidt sne og kulde. Men dejligt med vinter. Godt når vi kan kende forskel på årstiderne.

2016 var på mange måder et mærkeligt år. Et år hvor de konservative væltede en miljøminister, meget blev sagt om topskat og om at regeringen ikke var regering til jul, men hvor det hele så endte roligt og fredeligt med, at Liberal Alliance og de konservative gik med i Venstre-regeringen. For som Anders Samuelsen sagde bl.a. i TV2's ”De Største Øjeblikke”, så var regeringsdeltagelse hele tiden plan A. Det med topskatten var blot plan B. Det kunne han bare ikke fortælle os andre – det var jo en hemmelighed…..

Trods det anstrengte arbejdsklima lykkedes det dog at lave en finanslovsaftale for 2017. En aldeles glimrende finanslov med mange gode DF-aftryk. Alle tanker om besparelser på pensionisters boligydelse blev én gang for alle pillet af bordet, og i stedet blev der afsat yderligere to milliarder kroner over de kommende år til bedre forhold for vore ældre. Der bliver uddannet flere politibetjente og sat flere initiativer i gang for at sikre bedre dyrevelfærd. Derudover får vi strammet udlændingepolitikken yderligere. Vi har blandt andet fået fokus på, at afviste asylansøgere skal hjemsendes, ligesom det bliver sværere for udlændinge at få permanent ophold i Danmark. Og sidst, men ikke mindst er der afsat de nødvendige midler til grænsekontrollen i 2017.

En stram indvandringspolitik og grænsekontrol er helt afgørende, hvis vi skal bevare det Danmark, vi kender. Et Danmark i balance. Jeg bemærkede, hvordan vores kloge Dronning i sin nytårstale på fornemste vis omkransede danskheden: Det er ikke noget, man kan kræve, men det er noget, der kommer næsten umærkeligt lidt efter lidt. Det er dér, hvor "de" bliver til "vi" og "dem" bliver til "os" - danskerne, vi danskere! Danskhed er noget grundlæggende for det liv og de værdier, der hersker i Danmark. Derfor er det så afgørende, at vi bevidst værner om dansk sprog, kultur og historie.

Det bringer mig videre til statsministerens nytårstale, der også havde mange udmærkede ting med. Men der var også noget, jeg savnede. I en tid hvor vi i dén grad har brug for at tale om, hvordan vi håndterer truslerne imod det Danmark, generationerne før os har arbejdet hårdt for at sikre, virkede nogle af statsministerens prioriteter simpelthen malplacerede. Selvfølgelig er det dejligt, når vores unge kan formulere sig på et formfuldendt engelsk. Og at man til en sammenkomst i København vælger at tale engelsk selvom alle i selskabet enten er danskere eller taler glimrende dansk, må folk jo selv om. Men at fremhæve det som noget særligt positivt i en statsministers tale til nationen, siger noget om den afstand, der er mellem mange i dag. I mange lande i Europa føler befolkningerne, at deres særlige identitet er truet. Mange gør oprør. Storbritannien melder sig ud af EU. Både Frankrig og Tyskland skal have valg, hvor de partier der har ansvaret for den nuværende indvandringspolitik og EU-politik i stigende grad fravælges. Men i stedet for at reflektere over dette og komme folket i møde, bliver vi fortalt, at vi i endnu højere grad skal vælge globaliseringen og EU til.

Statsministeren indledte ellers godt med sin henvisning til Matador. Denne fantastiske fortælling om livet i Korsbæk. Og rigtigt er det jo, at Matador beskriver meget forskellige typer og deres skæbner. Mads Skjern, bankdirektør Varnæs, stuepigen Agnes. For ikke at tale om ”Røde”. Men det, der gør serien unik, er det særligt danske. Det genkendelige. På fremragende vis skildrer Matador en periode i vores fælles Danmarkshistorie. Den indfanger den danske ånd, der er rodfæstet i en konkret dansk virkelighed og kultur. Netop derfor kan vi på tværs af generationer nyde Matador. Og derfor kan Statsministeren se Matador tyve gange og stadig finde den underholdende.

Men jeg havde gerne set, at henvisningen til Matador var brugt til netop at understrege vigtigheden af, at vi også for de kommende generationer har en sådan fælles fortælling. Og der må vi altså bare konstatere, at de parallelsamfund, der vokser hastigt frem i det danske samfund – primært på grund af en stor indvandring fra muslimske lande – er den største trussel imod en fremtidig fælles fortælling. Det multikulturelle samfund er jo modsætningen til det homogene samfund, vi har kendt i Danmark hidtil. Hvor samhørigheden, fællesskabsfølelsen, ansvaret overfor hinanden har været i højsædet.

Og det er lige præcis på grund af erkendelsen af dette grundlæggende: At et Danmark med en fælles fortælling er afgørende for, at man tager ansvar for hinanden – er afgørende for, at Danmark er et trygt land at vokse op i og leve i, at vi hver dag kæmper videre. Også her i 2017. For at sætte de aftryk på den førte politik, der sikrer det Danmark, vi holder af. Der er nemlig SÅ meget, vi skal passe på!

Pas på hinanden - godt nytår!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Følg Kristian på Facebook – Tryk her

 Tilbage
 Print