NÅR VESTEN har udviklet sig, og den muslimske verden har været præget af stilstand de sidste mange århundreder, ja, så bærer ytringsfriheden en stor del af ansvaret herfor.

I Europa har vi gjort en dyd ud af at udfordre vedtagne sandheder. Da Kopernikus i 1500-tallet udfordrede vores verdensbillede og hævdede, at solen og ikke Jorden var universitets centrum, så undrede folk sig, men man klyngede ham ikke op i det nærmeste træ, som det ville være sket i dele af den muslimske verden.

Da Christopher Columbus stod til havs for at sejle den forkerte vej rundt om Jorden til Indien, var der godt nok nogle mennesker, der frygtede, at han ville falde ud over kanten, men de standsede ham ikke i hans forehavende, men opfordrede ham tværtimod til at gøre forsøget.

Netop det har været karakteristisk for den vestlige tankegang. Forsøget på hele tiden at blive klogere, tilegne os mere viden og udfordre verden omkring os samtidig med, at vi på en og samme tid stod med benene solidt plantet i vores muld og ikke var til fals for det, vi oplevede i det fremmede. Vi fandt gode og mindre gode ting i det fremmede, men vi lovede os aldrig nogen sinde væk eller mistede fodfæstet til den verden, vi nu engang stammede fra. Vi troede fuldt og fast på, at grundlaget for vore samfund - kristendommen - og senere den liberale stat var den bedste af alle verdener.

Nu er vi blevet i tvivl. Vi er blevet i tvivl om os selv. Vi er blevet i tvivl om, hvorvidt vore værdier nu engang er de bedste. Vi er blevet i tvivl om, hvorvidt al den frihed, vi har opnået, nu også er godt. Er det ikke bedre at finde alle svarene på livets spørgsmål i en gammel bog? Er det ikke bedre at få svarene i stedet for selv at skulle finde svarene igennem de erfaringer, man gør sig igennem et langt liv?

Netop det forsøg på at få klare, entydige svar, tror jeg er en af grundene til, at vi i disse år ser, at flere danskere også tager det skridt, der for de fleste af os virker uforklarligt, og konverterer til islam.

Efterhånden og med terrorangrebet i Islamabad i bagagen må det selv for de sidste af de politisk korrekte vel snart være tid at vågne op og forstå, at Vesten befinder sig i et vadested.

Vi befinder os på et afgørende tidspunkt i historien. Et tidspunkt, da vi kan vælge at rejse os og kæmpe for det, vi tror på, eller ignorere faren, sige undskyld og lade mørke kræfter diktere fremtiden. Jeg håber og tror på, at vi vælger kampen i hvert fald her i Danmark.