Torsdag den 31. december 2015/kalo

 

PRESSEMEDDELELSE

 

DF: Prinsgemalens beslutning medfører ingen ændringer

 

For Dansk Folkeparti medfører det ingen ændringer i forhold til statens ydelse til Kongehuset, at Prinsgemalen har besluttet at trække sig tilbage fra sine officielle pligter og gå på pension.

Det meddeler Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, som udtaler:

”Vi har taget meddelelsen fra Hoffet og statsministeren om Prinsgemalens beslutning til efterretning og udtrykker vores forståelse og respekt.

Prins Henrik har ydet en god og engageret indsats for Danmark gennem næsten fem årtier, og hans beslutning medfører efter vores opfattelse ingen ændringer i forhold til Kongehuset”, siger Kristian Thulesen Dahl.

 

 

 

 Tilbage
 Print