Christiansborg, den 10. marts 2015/kkb

PRESSEMEDDELELSE

Susanne Eilersen bliver folketingsmedlem

Dansk Folkepartis viceborgmester i Fredericia, Susanne Eilersen, 50, indtræder fra tirsdag 10. marts som medlem af Folketinget. Det sker fordi MF Anita Christensen er sygemeldt indtil videre.

Susanne Eilersen er foruden at være medlem af Fredericia byråd, hvor hun ud over at være viceborgmester også er formand for børne- og uddannelsesudvalget tillige medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, hvor hun er medlem af Sygehusudvalget og Ligestillingsudvalget. Susanne Eilersen er desuden medlem af Danske Regioners bestyrelse – udpeget af Dansk Folkeparti.

Igennem 11 år har Susanne Eilersen tillige været medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Inden Susanne Eilersen, der er uddannet merkonom, blev fuldtidspolitiker arbejdede hun indtil 2014 på Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia.

Susanne Eilersen har fire sønner og er såmænd også blevet farmor.

Ved det kommende folketingsvalg er Susanne Eilersen opstillet i Esbjerg bykredsen i Sydjyllands Storkreds

 Tilbage
 Print