20-året for danskernes ja til kronen: En glædens dag!

I dag er det præcis 20 år siden, at danskerne stemte for at bevare kronen. Og dermed sagde pænt nej tak til euroen. De 20 år, der er gået, har vist, at danskerne traf det helt rigtige valg!

 

For Dansk Folkeparti er dagen i sandhed en mærkedag. Det er nok dén største enkeltsejr, som vi har opnået i vores partis 25-årige historie. Billedet af vores daværende partiformand Pia Kjærsgaard, der på valgaftenen træder op på et bord med rødternet dug for at holde sin sejrstale, er blevet ikonisk. En vidunderlig aften!

 

EU bestemmer alt for meget i Danmark. Men hvis vi var gået med i Euroen, var vi blevet sovset endnu mere ind i den snævrere og snævrere økonomiske samkørsel og kontrol medlemslandene imellem, der er nødvendig for at få en fælles valuta til at fungere. Havde mistet langt mere selvstændighed. For hvis vi først havde mistet kronen, havde vi aldrig fået den igen.

 

Det havde også været en dyr fornøjelse! Med euromedlemskabet følger en forpligtelse til at bidrage til at holde bagdelen oppe på skrantende økonomier i de dybt forgældede sydeuropæiske lande. I 2012 beregnede økonomer, at Danmark havde skullet hæfte for astronomiske 338 milliarder kroner i gældsplagede eurolande. Godt, vi slap for det. Takket være de snusfornuftige danske vælgere, der en torsdag for 20 år siden stemte for at gøre det rigtige for Danmark.

 

I december 2015 sagde danskerne endnu engang nej tak til mere EU. Dengang handlede afstemningen om, hvorvidt vi skulle afskaffe det danske retsforbehold. Her traf danskerne også en virkelig klog beslutning. Danskerne ville ikke afgive retten til selv at bestemme over vores rets- og udlændingepolitik. Også en dejlig aften at være DF’er.

 

Den beslutning blev jeg ekstra glad for i sidste uge, da den tyske Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen præsenterede EU-Kommissionens bud på en fælles europæisk asylpolitik. Hvor er det godt, at vi stadig har det danske retsforbehold, så vi ikke automatisk er tvangsindlagt til at være en del af en håbløs fælles EU-asyl- og udlændingepolitik.

 

For det er lige præcis, hvad EU-Kommissionens forslag er: Håbløst! I stedet for at fremlægge en plan for, hvordan man sikrer de ydre grænser og helt stopper migranttilstrømningen til Europa, så kommer kommissionsformand Von Der Leyen med en model for, hvordan man kan fordele migranterne. Og hvordan man skal betale for det. Ingen reel løsning – kun en fordeling af problemet!

 

Det kommer selvsagt ikke til at løse noget som helst. Det er en åben invitation til alverdens menneskesmuglere, migranter og lykkeriddere: ”Hvis I først får tiltvunget jer adgang til Europa, så skal vi nok tage os af jer”, er i praksis budskabet fra EU. Håbløst!

 

Og dette er blot det mest aktuelle eksempel på, hvordan EU-systemet til stadighed vil have mere og mere magt over medlemslandene og dræner nationalstaterne for indhold. Jeg kunne også have nævnt forslaget om en tvungen EU-mindsteløn, som vil være en underminering af den Danske Model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig til rette om forholdene på arbejdsmarkedet, herunder spørgsmålet om løn.

 

Danskerne har gentagne trukket i håndbremsen. Alligevel buldrer EU-toget ufortrødent videre. EU-systemets svar på enhver udfordring er ”mere EU”. Selvom vi har høstet store sejre undervejs, er kampen for Danmarks selvstændighed ingenlunde ovre. Det er en daglig kamp. Og den kæmper vi i DF hver eneste dag! For vi vil have trukket nødbremsen. Vi vil tage magten tilbage fra EU. Så danskerne igen bliver herre i eget hus. Vejen dertil er lang. Men vi kæmper videre.

 

Og i mellemtiden kan vi glædes over og mindes, hvordan danskerne den 28. september for 20 år siden viste, at det ér muligt at bremse EU-toget!

 

Med venlig hilsen

 

Kristian Thulesen Dahl

 

Får du nyhedsbrevet fra ditOverblik? Tilmeld dig her:

 

Fik du læst:

 

“Danskernes nej til euro’en var en sejr for den nationale selvstændighed“

 

DF markerer 20-året for euro-nej med stor live-debat

 

DF kræver forbud mod imamers sharia-skilsmisser: “De ødelægger vores retssamfund”

 

Rul til toppen