fbpx

Retspolitik

Christiansborg, 2009

Dansk Folkeparti lægger afgørende vægt på, at det danske samfund fortsat udvikler sig som et retssamfund med respekt for det enkelte menneskes rettigheder og den enkelte borgers retssikkerhed.

Offentlige myndigheder er ikke i sig selv udstyret med nogen magtfuldkommenhed, men skal til enhver tid bygge sit arbejde på overholdelse af retsregler under domstolenes kontrol. Et retssamfund skal beskytte borgerne mod vilkårlighed, regelløshed og magtmisbrug fra myndighederne, og mod overgreb fra private.

Hvis borgerne skal opleve retssikkerheden som et vigtigt demokratisk gode i hverdagen, er det nødvendigt, at Folketinget giver politi, anklagemyndighed og domstole klare retsregler og tilstrækkelige økonomiske ressourcer at arbejde med. 

Lov og orden

Opretholdelse af lov og orden er af den allerstørste betydning i et moderne retssamfund, og Dansk Folkeparti vil arbejde for, at forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet tillægges større betydning i de kommende år. Dansk Folkeparti finder derfor, at det er vigtigt, at vi har et velfungerende politi.

Dansk Folkeparti mener, at der over en længere årrække er sket en uheldig optrapning og forråelse af kriminaliteten på en række områder. Det gælder bl.a. så alvorlige forbrydelser som drabs-, volds-, seksual- og narkotikforbrydelser. Nye former for kriminalitet har udviklet sig, ikke mindst på grund af den organiserede internationale mafiakriminalitet, som blandt andet omfatter narkokriminalitet, menneskesmugling over grænserne og handel med prostituerede kvinder. Der er også grund til at opprioritere indsatsen mod dyremishandling og ulovlig dyrehandel.

Dansk Folkeparti har taget en lang række initiativer for at forebygge alvorlig kriminalitet, ligesom vi har krævet strengere straffe for en række af disse lovovertrædelser som f.eks. seksuelle overgreb mod børn.

Siden regeringsskiftet i 2001 har Dansk Folkeparti haft væsentlig indflydelse på retspolitikken, og vi har været med til at gennemføre en række tiltag på retsområdet, som skal sikre borgerne en tryggere tilværelse fremover. Der er dog stadig meget, der skal gøres.

Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for, at vi her i landet bliver bedre til at forebygge kriminalitet. En væsentlig måde at opnå dette på er at sikre, at der er arbejde til alle. Her er vi nået langt. Den succesfulde økonomiske politik, Dansk Folkeparti og regeringen har ført i årene efter regeringsskiftet i 2001, har været stærkt medvirkende til at sikre høj beskæftigelse og en meget lav arbejdsløshed. Et andet vigtigt tiltag er udlændingepolitikken. Indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere begår mere kriminalitet end danskere og personer med oprindelse i vestlige lande. Den strammere udlændingepolitik virker således også kriminalitetsforebyggende.

Vi må dog konstatere, at forebyggelse ikke kan stå alene. Uanset hvor gode muligheder, samfundet tilbyder borgerne, er der altid nogen der vil bryde loven. Og desværre ser vi meget alvorlige voldsforbrydelser med knive og andre våben, ligesom seksualforbrydelser desværre også ofte forekommer.

Forbrydelser - især forbrydelser mod liv og legeme - kan under ingen omstændigheder tolereres, og Dansk Folkeparti anser det som selvfølgeligt, at et retssamfund som det danske effektivt forebygger, efterforsker og straffer kriminalitet. Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for, at sådanne forbrydelser straffes hårdere end det er tilfældet i dag.

Dansk Folkeparti har som ambition, at antallet af alvorlige forbrydelser skal falde mærkbart inden for få år. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der opstilles konkrete mål og handlingsplaner for nedbringelsen af antallet af lovovertrædelser på vigtige nøgleområder, f.eks. voldsforbrydelser, voldtægtsforbrydelser og bandekriminalitet. Gennemførelsen af sådanne handlingsplaner kræver, at Folketinget tør beslutte væsentlige ændringer i lovgivningen, herunder bl.a. i straffelovgivningen og strafferetsplejen. Derudover er det nødvendigt, at Folketinget gennem øgede bevillinger stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg. Endvidere skal et offensivt oplysningsarbejde tydeliggøre, at forbrydelser af disse typer i fremtiden vil blive straffet strengere.

Schengen-aftalen

Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark udtræder af de dele af Schengen-aftalen, som forbyder Danmark at have pas- og toldkontrol ved de danske grænser. Den manglende personkontrol ved grænserne medfører øget grænseoverskridende kriminalitet og mere ulovlig immigration mellem medlemslandene. Dansk Folkeparti ønsker derfor grænsekontrollen genoprettet, ligesom vi ønsker skærpede visumregler for at forhindre fri passage fra de øvrige Schengen-lande ind i Danmark.

Politi, anklagemyndighed og kriminalitetsbekæmpelse

Den øgede terrortrussel og den stigende bandekriminalitet stiller større krav til politi og anklagemyndighed. Dansk Folkeparti vil derfor til stadighed arbejde for, at der tilføres de nødvendige bevillinger og gives de bedste rammebetingelser til ordensmagten, således at danskerne kan sikres en tryg tilværelse. Hvis der ikke sikres de nødvendige bevillinger, mindskes politiets mulighed for effektivt opklaringsarbejde, og befolkningens tillid til retssamfundet udhules.

Dansk Folkeparti mener, at den nuværende politilovgivning skal erstattes af en egentlig lovgivning om kriminalitetsbekæmpelse, der kan udgøre et tidssvarende lovgrundlag for politiets arbejde. Lovgivningen bør fastlægge rammerne for effektiv bekæmpelse af kriminalitet, både på traditionelle områder, og når det gælder organiseret kriminalitet.

Politiets tryghedsskabende indsats skal prioriteres højt, så politiet af befolkningen opleves som en vigtig, effektiv, nærværende og hjælpsom del af den offentlige administration. Politiet skal være langt mere synligt i gadebilledet, både gennem patruljering til fods, i bil og ved etablering af nærpolitistationer.

Politiet bør være nærværende i alle egne af landet, og kommunerne bør have adgang til at øve reel indflydelse på politiets arbejde, f.eks. gennem formaliseret dialog om opgaveprioritering og om nærpolitiets indsats. Landpolitiet bør styrkes ved forøgede bevillinger.

For at lette politiets opklaringsarbejde vil Dansk Folkeparti arbejde for, at politiet får bedre muligheder for at kunne benytte anonyme vidner og politiagenter i kriminalitetsbekæmpelsen. Dansk Folkeparti ønsker i større udstrækning at tillade adgang til videovervågning af offentlige steder, hvor der ofte færdes store menneskemængder. Dette vil både bidrage til at formindske kriminaliteten og lette opklaringen af forbrydelser, herunder terrorisme.

Politiets Efterretningstjeneste bør være rustet med de tilstrækkelige ressourcer til at kunne overvåge den grænseoverskridende kriminalitet og terrororganisationer, der rækker ind i Danmark. Dansk Folkeparti har lagt vægt på, at Politiets Efterretningstjeneste udrustes mandskabsmæssigt og teknologisk til at kunne håndtere den øgede terrortrussel, når vi har indgået flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden. Vi vil fortsat arbejde for, at efterretningstjenesten får tilført de nødvendige ressourcer til at imødegå terrortruslen, ligesom vi vil arbejde for at efterretningstjenesten får bedre betingelser at arbejde under.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at dansk politi kan samarbejde med andre landes politimyndigheder. Samtidig advarer Dansk Folkeparti dog mod dannelsen af et europæisk forbundspoliti, som tilsidesætter det danske politis myndighed og beføjelse.I Danmark er det dansk politi og ikke andre, der skal stå for ordenshåndhævelsen.

Det er også nødvendigt, at anklagemyndigheden nyder stor tillid i befolkningen, og klager bør derfor ikke behandles af anklagemyndigheden selv. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at Folketinget udpeger et uvildigt udvalg, der kan efterprøve de mere alvorlige klager over anklagemyndigheden og sikre en bedre folkelig kontrol med dette vigtige myndighedsområde.

Domstolene

Domstolene har været stærkt bundet af deres historiske tilknytning til Justitsministeriet og har kun sjældent været kritisk overfor statsmagten. Kontrollen med loves grundlovsmæssighed har først i de senere år vundet bedre fodfæste. Tredelingen af samfundsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende myndighed opleves derfor af mange ikke som en realitet.

Dansk Folkeparti ønsker ikke en særskilt domstol til afgørelse af forfatningsmæssige spørgsmål, men ser gerne, at Højesterets stilling som forfatningsdomstol befæstes.

Der er behov for, at der udnævnes flere dommere, der ikke har deres baggrund i justitsministeriet eller centraladministrationen i øvrigt, men har erfaring som advokater, fra erhvervslivet eller fra den kommunale eller amtskommunale/regionale administration.

Lovgivningen bør sikre, at retsmøder kun ledes af personer, der har opnået udnævnelse som dommer. Det er ikke tilfredsstillende fra et retssikkerhedssynspunkt, når en betydelig del af alle domme afsiges af dommerfuldmægtige og konstituerede dommere, der ikke senere opnår udnævnelse til dommere. Grundlovens forudsætning om, at alle domme afsiges af dommere, bør altid opfyldes.

Dansk Folkeparti vil fastholde det folkelige element i retsplejen, og vi vil derfor bevare brugen af domsmænd og nævninge i straffesager. Det skal medvirke til, at domfældelser er i samklang med befolkningens retsfølelse. Dansk Folkeparti finder således ingen grund til at ændre på retsplejelovens bestemmelser vedrørende udtagelse af nævninge og domsmænd.

Fogedretterne har kompetence til at udsætte en lejer/andelshaver, som ikke betaler sin leje/boligafgift til tiden. Fogdens kompetence bør udvides til – efter vidneafhøringer - at kunne træffe afgørelse i sager om nabogener, så voldelige og støjende lejere kan udsættes.

Domstolene skal være sikre at færdes i for alle, der møder under en retssag, herunder parter og vidner. Etableringen af vidneventerum i byretterne og anvendelse af detektorkarme i byretter og landsretter har øget sikkerheden i retsbygningerne. Dansk Folkeparti vil dog fortsat arbejde for at få øget sikkerhedsforanstaltningerne i de danske retsbygninger, så ballademagerne ikke får held med deres forehavende i retterne.

Domme, kendelser og retsforlig bør være tilgængelige for alle interesserede, når sagen er færdigbehandlet, blandt andet gennem udbygning af edb-baserede domsregistre.

Retsbogsudskrifter bør være offentligt tilgængelige, eventuelt i anonymiseret form for såvel pressen som advokater.

Retsafgifterne bør nedsættes væsentligt, så de ikke er til hinder for anlæggelse af retssager. Adgangen til at gennemføre fogedsager bør lettes og billiggøres, bl.a. for at undgå selvtægt og opkomsten af private inkassofirmaer, der opererer uden fornødne retssikkerhedsgarantier.

I civile sager skal hver af parterne kunne begære et særligt retsmøde med én dommer, som er forpligtet til at komme med et forslag til sin indstilling til sagen, idet han samtidig fremsætter en forligstekst. Dommerens tilkendegivelse skal ikke gøre ham inhabil.

En del retssager kan undgås ved hjælp af konfliktløsningsråd. Dansk Folkeparti støtter derfor forsøgene med konfliktløsningsråd, som vi mener bør udbygges.

I straffesager bør sigtedes advokat være berettiget til at foretage selvstændig efterforskning og selvstændige afhøringer og kunne kræve tiltale rejst mod personer, som politi og anklagemyndighed har overset. Sådanne alternative efterforskninger skal tildeles tilstrækkelige økonomiske ressourcer.

Fængslerne

Den gennemsnitlige kapacitet i de danske fængsler er steget siden 2001, men der er stadig for få fængselspladser. Dette gælder både i de åbne og lukkede fængsler. Kapacitetsproblemer fører til uacceptabel lang ventetid før afsoning.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der bevilges tilstrækkelige midler til opførelse af flere og mere tidssvarende fængsler og andre institutioner, der egner sig til afsoning og behandling. Fængslerne bør afpasses i forhold til hvilke grupper indsatte, der er tale om. Det må sikres mere effektivt, at fængslerne er flugtsikre. Det skal forhindres, at de hårdeste kriminelle terroriserer og præger de andre indsatte i negativ retning under fængselsopholdet.

Fængslerne skal holdes fri for narkotiske stoffer, og det bør være udelukket, at de indsatte benytter mobiltelefoner eller organiserer kriminelle aktiviteter fra fængslet.

Under fængsling skal der lægges vægt på en uddannelsesmæssig indsats rettet mod de indsatte, der ofte savner grundlæggende færdigheder.

Dansk Folkeparti vil medvirke til at se kritisk på fængselsfunktionærernes arbejdsforhold. Det er nødvendigt at sikre bedre arbejdsvilkår og aflønningsforhold end i dag, og en forbedring af den status, der knytter sig til dette krævende arbejde, er nødvendig, hvis samfundet vil sikre en tilgang af kvalificerede medarbejdere. Det må ikke længere tolereres, at fængselsfunktionærer udsættes for trusler eller overfald, hverken i tjenesten eller i deres fritid.

Udgang under afsoning skal begrænses. Misbrug af udgang under afsoning eller flugt under udgang bør medføre, at udgang nægtes. Straffen for flugt eller flugtforsøg bør endvidere skærpes.

Straffelovgivning og straffuldbyrdelse

Dansk Folkeparti vil prioritere højt, at kriminelle idømmes hurtige og effektive sanktioner. Det er af afgørende betydning for ofrenes og borgernes retsopfattelse og retsbevidsthed, at forbrydelser hurtigt bliver fulgt op af domfældelse og strafafsoning.

Der er et stort behov for en omfattende debat om fremtidens sanktioner og strafferammer. Efter Dansk Folkepartis mening bør straffene for drabs-, volds-, seksual-, og narkokriminalitet være strengere end i dag. Også straffene for menneskesmugling og handel med mennesker med seksuel eller anden udnyttelse for øje bør forhøjes. Samfundet skal sætte hårdere ind over for disse typer af kriminalitet først og fremmest af præventive grunde, men også for at fordømme den kriminelle handling. Det bør stå fuldstændig klart i befolkningens bevidsthed, at samfundet ikke vil tolerere disse forbrydelser, og at straffen er betydelig.

Dansk Folkeparti anser forbrydelser, der begås under skærpende omstændigheder, for eksempel af flere personer i ledtog, efter forudgående planlægning, under brug af magtudøvelse eller våbenbrug eller over for en person, der er forbryderen fysisk eller psykisk underlegen, for at være så alvorlige, at de skærpende omstændigheder skal tillægges større vægt end efter nuværende retspraksis.

Bandekriminaliteten har ændret sig i de senere år. Til forskel fra de traditionelle rockergrupper, der er hensygnende, er der opstået en række nye bander, som i vid udstrækning består af personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Kriminalitet begået af sådanne bander har vist sig at være meget svært at opklare, fordi medlemmerne ofte dækker over hinanden. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at det bliver nemmere at idømme straffe for sådanne forbrydelser.

Det er en vigtig samfundsopgave at beskytte børn mod misbrug og seksuel udnyttelse. Dansk Folkeparti tager denne opgave meget alvorligt og vil arbejde for en mere målrettet indsats mod pædofili og børneporno. Det gælder såvel gennem forebyggende foranstaltninger i institutioner og i kommunernes ansættelses- og tilsynsprocedurer som gennem styrkelse af den politimæssige indsats mod børnepornografi. Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at daginstitutioner, spejderklubber, idrætsforeninger m.v. skal indhente en børneattest inden de ansætter ny personale. En børneattest er en slags straffeattest, der indeholder oplysninger om, hvorvidt den pågældende har domme for seksuelle overgreb mod børn under 15 år.

Børneattesten har været med til at sikre børn og unge mod seksuelle overgreb fra pædofile. Dansk Folkeparti vil dog arbejde for, at der gennemføres endnu flere initiativer, der skal sikre børn og unge mod seksuelle overgreb.

Dansk Folkeparti vil straffe seksuelle forbrydelser mod mindreårige hårdt og kontant. I særlige tilfælde, herunder i gentagelsestilfælde, skal forbryderen kunne idømmes behandlingsdom kombineret med medicinsk kastration. Dansk Folkeparti vil endvidere arbejde for skærpede straffe for seksuelle overgreb mod mindreårige og bestemmelser om minimumsstraffe i gentagelsestilfælde, ligesom vi ønsker stop for strafnedsættende rabatordninger ved gentagelseskriminalitet. Pædofile skal endvidere forbydes at bosætte sig i nærheden af skoler og andre steder, hvor der kommer mange børn. Forældelsesfristen i pædofilisager bør endvidere afskaffes. Børns stigende brug af internettet har desværre givet pædofile forbedrede muligheder for at kontakte børn. Derfor arbejder Dansk Folkeparti på at få indført et særskilt forbud mod sexchat og forsøg på at lave sexaftaler med mindreårige over nettet.

Trusler mod vidner og for medvirken til at hindre efterforskning eller skjule kriminelle skal straffes hårdt.

Anmeldelse af hustruvold og vold i hjemmet i det hele taget skal tages meget alvorligt og bør føre til øjeblikkelig indgriben fra myndighedernes side.

Dansk Folkeparti vil medvirke til at tilpasse og forny straffuldbyrdelsesmetoderne, så der tages et rimeligt og medmenneskeligt hensyn til de kriminelle personer, der skønnes at have reel chance for at komme ud af kriminaliteten ved sanktionsformer, der kan støtte dem i deres egne bestræbelser, for eksempel obligatorisk samfundstjeneste, behandlingsindsats mod alkoholisme og andre misbrug mv. Enhver ikke-dansk statsborger, der idømmes fængselsstraf, skal udvises af Danmark.

Over for alvorligt kriminelle, der ikke vurderes at kunne komme ud af kriminaliteten, er det imidlertid nødvendigt at anvende mere effektive forholdsregler end i dag. Det skal holdes for øje, at langvarige frihedsstraffe bl.a. tjener det vigtige formål at beskytte befolkningen mod fornyet kriminalitet. Prøveløsladelser og strafafkortning skal anvendes med større varsomhed end i dag. Farlige forbrydere og langtidsindsatte må ikke kunne placeres i åbne fængsler. Dansk Folkeparti lægger samtidig vægt på at understrege, at sanktioner altid skal leve op til medmenneskelige hensyn og til menneskerettighederne.

Det må erkendes, at der i samfundet er grupper af kriminelle, som er utilregnelige og strafuegnede. Over for disse kriminelle er det nødvendigt at foretage sikkerhedsforanstaltninger, herunder forskellige former for tvangsmæssig institutionsanbringelse, der effektivt forhindrer gerningsmanden i at begå nye forbrydelser.

Der er gennem en årrække nedlagt flere institutionspladser, end det er forsvarligt, og distriktspsykiatrien har ikke mulighed for at løse de herved opståede problemer. Det er derfor nødvendigt at oprette et antal nye pladser til tvangsmæssig anbringelse.

Kriminalitet begået i udlandet

Hvis danske statsborgere eller personer med anden nær tilknytning til Danmark begår forbrydelser i udlandet, kan de i dag ikke straffes, hvis handlingen er tilladt i det pågældende land. Dansk Folkeparti mener, at der bør kunne idømmes straf her i landet, hvis forbrydelsen er udtryk for en handling, der klart strider mod dansk lov.

Minimumsstraffe

Det har vist sig, at domstolene ofte er ude af trit med befolkningens holdning til straffe, og at forhøjelse af strafferammerne ikke i sig selv fører til mere effektive strafsanktioner. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde for, at der indføres minimumsstraffe i en række tilfælde, for eksempel for visse typer seksuelle forbrydelser.

Også over for bandekriminalitet, brug af våben samt anden farlig organiseret kriminalitet og alvorlige samfundsskadelige forbrydelser, som f.eks. menneskesmugling, handel med mennesker med henblik på seksuel udnyttelse mv., bør Folketinget fastsætte minimumsstraffe i lovgivningen. Minimumsstraffe kendes eksempelvis i dag fra straffelovens bestemmelser om drab.

Dansk Folkeparti mener desuden, at der er brug for at ændre straffeloven, så nogle af de alvorlige voldsforbrydelser, der i dag betragtes som simpel vold, i fremtiden behandles som grov vold.

Ungdomskriminalitet

Ungdomskriminaliteten har udviklet sig i en uheldig retning. Førstegangskriminelle er hyppigt meget unge, og de forbrydelser, der begås, er alvorlige. Gadebander og andre organiserede grupper af belastede unge kriminelle præger udviklingen.

Samfundet skal sætte ind så tidligt som muligt i den kriminelles ”karriere”. Misforstået overbærenhed fører ikke til lovlydighed, men skaber grobund for mere kriminalitet. Derfor bør der gribes effektivt ind over for unge lovbrydere, f.eks. ved idømmelse af samfundstjeneste eller anden mærkbar sanktion, allerede første gang, straffeloven overtrædes.

Dansk Folkeparti finder det nødvendigt, at den kriminelle lavalder nedsættes til 12 år. Straffesager mod lovovertrædere inden for aldersgruppen 12-18 år bør behandles af særlige ungdomsdomstole. Den seksuelle lavalder skal fastholdes på 15 år.

Unge kriminelle bør ikke afsone deres frihedsstraf sammen med forhærdede kriminelle, der kan påvirke de unges videre livsforløb i afgørende negativ retning. Dansk Folkeparti vil derfor arbejde for, at der oprettes særlige institutioner, der kan sikre en fornuftig uddannelsesindsats over for denne gruppe af lovovertrædere. Ungdomssanktionen blev indført for at helt unge kriminelle ikke skulle afsone sammen med hærdede kriminelle. Formålet med initiativet var at gøre det nemmere for de 15 – 17-årige at komme ud af den kriminelle løbebane, idet de unge idømtes afsoning på en institution i stedet for i fængsel. Det har dog vist sig, at mange af disse unge begår ny kriminalitet, mens de afsoner. En væsentlig del af forklaringen er manglende respekt for pædagogerne på institutionerne. Dansk Folkeparti ønsker derfor, at pædagogerne på disse institutioner suppleres af betjente, der er vant til at håndtere de mere hårdkogte kriminelle.

Narkokriminalitet

Narkotikaforbrydelser er kendetegnet ved stor skruppelløshed fra de kriminelles side og uoprettelige skadevirkninger for ofrene og for samfundet.

Dansk Folkeparti vil styrke narkotikabekæmpelsen væsentligt. Både den politimæssige indsats og straffelovgivningen skal skærpes. Den forebyggende indsats og den indsats, der rettes mod misbrugerne, skal forøges. Det er nødvendigt, at det offentlige gør en indsats for at finde nye behandlingsmetoder, der kan hjælpe de hårdest belastede stofmisbrugere og sænke de alt for høje dødsfald blandt narkomaner. Dansk Folkeparti har derfor foreslået, at der i Danmark indføres en forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særligt hårdt belastede stofmisbrugere.

Prostitution

Det er urealistisk at tro, at prostitution kan bekæmpes ved at kriminalisere fænomenet, hvorfor indsatsen i stedet skal rettes mod bagmændene. Dansk Folkeparti vil således arbejde for langt strengere straffe for rufferi og kvindehandel.

Christiania

Dansk Folkeparti har været med til at vedtage en ændring af Christianialoven, som gør det muligt at udvikle Christianiaområdet. Formålet med Christianialoven er at sikre, at området omfattes af almindelige love og regler. Dette indebærer bl.a. et stop for den omfattende hashhandel, sikring af de bevaringsværdige bygninger samt genopretning af voldene, således at disse sikres som et rekreativt område, som alle har adgang til.

Stort set siden 1978, da Højesteret afsagde en rydningsdom over det ulovligt besatte område, har der været ført lange forhandlinger med Christiania med henblik på lovliggørelse, alt i mens Christiania har anlagt stribevis af retssager imod Staten. Dansk Folkeparti mener, at sagen nu har fundet sin afslutning og at området skal normaliseres, hvis ikke i enighed med Christianias beboere, så med tvangsmidler. Det er krænkende for retsfølelsen, at en normalisering ikke for længst er kommet i stand, og at et af Københavns skønneste områder skal ikke fortsat henligge som slum.

Christiania er således på vej til at blive normaliseret. Dansk Folkeparti mener, at området skal være en almindelig del af hovedstaden, som skal udnyttes til fordel for lovlydige borgere, således at det smukke område på Christianshavn kan komme alle københavnere til gode.

Trafikalt

Dansk Folkeparti er tilhænger af adfærdsregulerende lovgivning på trafikområdet. Klippekortsordningen, som blev til med Dansk Folkepartis medvirken, er et godt eksempel på en lovændring, der påvirker trafikanter til at agere på en mere hensigtsmæssig måde i trafikken. Dansk Folkeparti ønsker en forhøjelse af straffene for uansvarlig adfærd i trafikken, herunder spritkørsel og flugtbilisme, så disse lovovertrædelser straffes på linje med anden vold.

Ofre for kriminalitet

Dansk Folkeparti vil sikre voldsofre og deres nærmeste en øjeblikkelig og mærkbar indsats og støtte fra samfundets side. Den voldsramte og omgivelserne skal have et klart indtryk af retfærdighed, af solidaritet fra det offentliges side, og der skal være hurtige foranstaltninger, der kan yde en vis kompensation for den smerte og tort, der er lidt.

De ordninger, der i dag er gældende, fører ofte til, at ofret føler sig som kastebold mellem forskellige offentlige instanser. Muligheden for hurtigt at opnå psykolog- og advokathjælp skal styrkes, og indsatsen skal i det hele taget fremskyndes mest muligt.

Den voldsramte skal under en domsforhandling kunne kræve lukkede døre og skal – på et hvilket som helst tidspunkt - kunne kræve, at tilhørere, der virker truende eller generende, udelukkes fra domsforhandlingen.

Voldsofret skal ikke betragtes som vidne i sagen, men som sagens hovedperson. Ofret skal have ret til at kræve vidner indkaldt, og disse vidner skal afhøres ikke alene af anklagemyndigheden, men også af voldsofrets bistandsadvokat.

Anklagemyndighedens efterforskning skal foregå i nøje samarbejde med voldsofret, og bistandsadvokaten skal holdes orienteret om alle skridt og kunne deltage i afhøringerne på lige fod med anklagemyndigheden.

Reglerne om erstatning til voldsofre bør forbedres yderligere. Sagernes behandling bør fremskyndes og erstatningsbeløbene skal være tidssvarende. Det offentlige skal i videst muligt omfang gøre regres mod voldsmanden.

Ungdomsbeskyttelse

Dansk Folkeparti mener, at det først og fremmest er forældrenes ansvar at sikre deres børns udvikling, men der findes i nutiden så stærke påvirkninger af børn og unge, at det er en samfundsopgave at hjælpe forældre og uddannelsessteder med at beskytte ungdommen mod de værste farer.

Det er hverken formynderi eller censur, når samfundet advarer mod eller griber ind over for, at børn og unge udsættes for et stærkt pres fra kommercielle interesser. Trods forældres og uddannelsesinstitutioners indsats er det ikke altid muligt for barnet eller den unge at overskue konsekvensen af de tilbud og påvirkninger, markedskræfterne sætter ind med. Undertiden forekommer kommercielle interesser, der er så stærke og skrupelløse, at skadevirkningerne er åbenbare for alle, - kun ikke for de unge, der endnu ikke har afsluttet deres fysiske og psykiske udvikling.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at der gennemføres en egentlig ungdomsbeskyttelseslovgivning, der skal hjælpe børn og unge med at styre uden om de værste farer. I visse tilfælde skal en sådan lovgivning virke som et supplement til straffelovens bestemmelser. I lovgivningen skal samles de retsforskrifter, der på forskellige områder kan sikre børns og unges opvækst.

Det er nødvendigt at modvirke markedsføring over for og salg til børn og unge af alkohol og tobak, bl.a. ved at fastsætte klare aldersgrænser og sikre disses overholdelse. Også salg af narkotiske stoffer til børn og unge skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Udnyttelsen af børn og unges spillelidenskab skal effektivt søges forhindret.

Børn og unge er kompetente mediebrugere, når det drejer sig om teknisk kompetence, hvorimod de ofte er forsvarsløse over for de elektroniske mediers massive opbud af fristelser med ulovligt eller skadeligt indhold.

Ungdomsbeskyttelseslovgivningen skal indkredse og modvirke afhængighedsskabende, skadelige og umenneskelige påvirkninger over internettet og andre elektroniske medier.

Udnyttelsen af unge til pornografiske formål eller i sexindustrien skal ligeledes bekæmpes, ikke kun i straffelovgivningen, men også gennem udtrykkelige retsforskrifter i ungdomsbeskyttelseslovgivningen.

Det skal være en ledetråd i lovgivningen, at staten ikke skal optræde som formynder, men alene som hjælper over for de unge, deres forældre og uddannelsesstederne. Men en fremtidig lovgivning er nødvendig - efterladenhed på dette vigtige område vil være udtryk for et reelt omsorgssvigt over for vore unge.

Rul til toppen