Brexit-forhandlinger. Sidste udkald!

I dag og i morgen er der EU-topmøde i Bruxelles, hvor de langstrakte forhandlinger om briternes exit fra EU er det altoverskyggende emne på dagsordenen. Ender det med en fornuftig aftale, som alle parter kan leve med? Eller bryder det hele sammen, så vi ender med det værst tænkelige udfald: No deal?

Det er ved at være sidste udkald. Det er nu, at en aftale skal på plads. Og det skal naturligvis være en aftale, som respekterer briterne og deres beslutning om at forlade EU.

Ellers falder det sammen og ender med det værst tænkelige scenarie – ikke mindst for Danmark: Ingen aftale. Det vil være skidt for Storbritannien, men det vil bestemt også være skidt for os. Den Internationale Valutafond (IMF) præsenterede tidligere på året en analyse, der peger på, at Danmark er et af de lande, som bliver allerhårdest ramt, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Det kan ifølge IMF koste op mod én procent af vores BNP på grund af den store danske eksport til Storbritannien.

Hele dette forhandlingsforløb har tydeligt været præget af, at det for EU-Kommissionen har været et afgørende ”succeskriterie”, at briterne ikke må få en aftale, der kan anses for god for briterne. Det skal gøre ondt at forlade Unionen.

Men det er jo helt åbenlyst et dårligt udgangspunkt for at nå en god og ligeværdig løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Et godt og levedygtigt kompromis kræver, at begge parter er villige til at give sig. Og her ser det unægtelig ud til, at briterne – specielt med Theresa Mays plan fra i sommer – har været de mest kompromisvillige.

På den baggrund er jeg heller ikke overrasket, når EU’s Rådspræsident Donald Tusk forud for det afgørende topmøde udtaler, at han ikke ser nogen grund til optimisme, og giver udtryk for, at det hele står og falder med, om den britiske premierminister Theresa May har nye løsninger med til forhandlingsbordet. I EU-systemet fastholder man tilsyneladende til det sidste den hævngerrige tilgang til briterne.

Jeg må derfor endnu engang opfordre den danske regering til at lægge sig ekstra meget i selen for at nå en mindelig løsning. Nu må regeringscheferne – herunder vores egen statsminister – vise, at det er dem, der bestemmer! Ikke embedsmændene i kommissionen.

Det er NU, det gælder! Og det er meget klart i Danmarks interesse, at der bliver fundet en forhandlingsløsning. Det er sidste udkald!

 

Scroll to top