fbpx

Dansk Folkeparti indbyder til pressemøde

Pressemeddelelse

Dansk Folkeparti indbyder til pressemøde- Dansk musik, lokale øl og havnefest-stemning på Helsingør Søndre Havn onsdag den 7. august Kl. 14.00

Som afslutning på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, der har været holdt på fagbevægelsens gamle kursusejendom Højstrupgaard i Helsingør, indbydes til pressemøde med formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup.

Det sker på kajen i Helsingør Søndre Havn foran skonnerten Halmø”, der umiddelbart efter danner ramme om partiets 10 dages sommertogt til 16 danske havne rundt i Danmark, fra Assens og Ebeltoft til Samsø, Kolding og Aalborg. Togtet slutter den 17, august, hvor “Halmø” og Dansk Folkeparti anløber Århus, hvor der holdes et stort tillidsmands-stævne med fokus på det kommende valg til kommuner og regioner.

Det er let adgang til havnen, og parkeringsmuligheder både på torvet ved Toldkammeret og i umiddelbar nærhed heraf. Pressemødet vil være let at finde på kajen, da stedet fra kl. 13.15 er omdannet til en mindre havnefest med pavilloner, musik, øl, popcorn og is, foruden altså pressemødet Kl. 14.00.

Pavillonerne vil sikre ly i tilfælde af regn. I tilfælde af værre vejr holdes pressemødet indendørs, og nærmere information herom vil blive udsendt.

Rul til toppen