fbpx

Dansk Folkeparti: Køb israelske varer!

Pressemeddelelse

Dansk Folkeparti: Køb israelske varer!

– D&eacuter, hvor man ikke kan få tilsvarende danske varer, der bør man købe israelske!

Det siger Dansk Folkeparti, som nu stiller sig solidarisk på Israels side som et modtræk mod den Boykot Israel”-kampagne, som nu er sat i gang – med Socialdemokratiets Mogens Lykketoft sombagmand.

– Vi er i Dansk Folkeparti alvorligt trætte af Socialdemokraternes og SF’s fortsatte og unfair angreb på Israel – og i d&eacuten grad trætte af de uophørlige boykot-aktioner, som hele tiden er i gang mod Israel, mod israelske varer, mod turisme til Israel, ja ligefrem mod israelsk forskning og internationalt videnskabeligt samarbejde med Israel. Det er rent ud sagt væmmeligt det, der foregår – rettet mod det eneste sande demokrati i Mellemøsten, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

– Udover frugt og grønt – samt vin – fra Israel, som er godt kendt hos den danske forbruger, er der masser af andre gode kvalitetsprodukter at få fra Israel. I århundreder har farmere i Israel dyrket alle tænkelige varianter af citrusfrugter, som for eksempel grapefrugt, appelsiner og citroner. Citrusfrugter er endnu i dag Israels største landbrugsprodukt, og udgør cirka 45 procent af den samlede frugtproduktion. Israel er førende, når det gælder produkter, der er dyrket i drivhuse – ikke mindst tomaterne har verdensklasse. Andre israelsk producerede frugter og grøntsager, som man med fordel kan købe i Danmark, er mandariner, grapefrugt, avokado og dadler.

– Når det gælder ”high-tech”-sektoren, er Israel helt i top og i stadig udvikling. Faktisk forholder det sig sådan, at langt de fleste computere i denne verden ikke kunne fungere uden israelsk teknologi og know-how – det gælder såvel software som hardware. I 1998 blev Tel-Aviv af “Newsweek” udnævnt til at være i top-10 blandt verdens teknologisk mest indflydelsesrige byer. Såvel Microsoft, IBM og Intel har anbragt udviklingscentre i Israel. Men turismen må ikke glemmes! En rejse til Israel er en uforglemmelig oplevelse. Hvad enten man er historisk interesseret, søger aktiv ferie med sejlads, med surfing, med dykning, med fiskeri, med vandreture – eller blot ønsker at slappe af på en badeferie, så har Israel alle mulighederne.

– Mens Den Røde Blok herhjemme stiller sig på”Boykot Israel ”-siden i disse dage, vil vi derfor fra Dansk Folkepartis side sende en opfordring til at benytte disse aktioner til at gå den modsatte vej – og købe israelske varer. Se og køb frugt, juice, og andre varer fra Israel, og spørg efter varer fra Israel i jeres lokale supermarked, hvis ikke I kan finde det på hylderne, siger Søren Espersen. “

Rul til toppen