Den frie verdens dårlige samvittighed…

Pia Kjærsgaards ugebrev

På en lille ø ovre på den anden side af jordkloden lever 23 millioner mennesker i fred og fordragelighed. Det venlige folk har masser af skabertrang og initiativ. Ved flid, arbejdsomhed og dygtighed har de gjort øen til verdens 17. største handelsnation og verdens 19. største økonomi.

Man har fået sig indrettet ganske udmærket. Landet er rigt. Der er mange velhavende og få fattige. Politisk har man et halvt århundrede haft et beundringsværdigt folkestyre – et retssamfund man er uafhængigt af fremmed magt, man kan forsvare sig selv, men truer ingen.

Alt i alt et land, som efter Folkeretten opfylder samtlige betingelser for at være med i det såkaldte verdenssamfund, og man har vel gættet, at jeg taler om Den Kinesiske Republik Taiwan – tidligere ofte benævnt Formosa-Kina. Den frie verdens dårlige samvittighed.

For landet er udelukket fra FN og aldeles isoleret politisk. Ja, landets ledere får end ikke lov til at rejse på besøg i andre lande. Det kan i den forbindelse nævnes, at Danmark i dag anerkender knapt 200 stater. Langt de fleste af disse er enten meget små, eller de har et svagt styre, der ikke overholder et retssamfunds regler.

For i international politik gælder særlige regler. Her må ret og rimelighed ofte vige for lumske og udspekulerede hensyn. Sådan har det været siden Adam og Eva, og vi har ofte herhjemme raset over at det forholder sig således.

Man må undres over, hvor hurtigt De Konservative har ændret holdning. Det var nemlig så sent som i 2001, at såvel Per Stig Møller som Bendt Bendtsen varmt anbefalede at der blev udstede visum til Taiwans præsident Chen Shui-bien, da denne var inviteret til Danmark for at modtage en frihedspris. Men det var altså inden de to konservative politikere blev henholdsvis udenrigsminister og vicestatsminister.

Jeg har fuld forståelse for, at det i international politik i høj grad gælder om at sørge for ordentlige diplomatiske og handelsmæssige forbindelser til Kommunist-Kina. Det er rimeligt og rigtigt, at det er Kina, der som stormagt er medlem af FNs Sikkerhedsråd, og det er i alles interesse på alle måder at samarbejde med Kina, således at vi ad mange kanaler kan påvirke den demokratiske udvikling i dette kæmpemæssige land.

Men det er ganske urimeligt, at dette forhold nødvendigvis behøver at medføre, at vi accepterer, at Kommunist-Kina presser os til at opføre os uanstændigt overfor Taiwan. Når en gruppe danske borgere eller danske organisationer ønsker at invitere fremtrædende folkevalgte politikere fra Taiwan på besøg her i landet, er det uværdigt, hvis den danske regering nægter at udstede visum af hensyn til kommunist-regimet i Peking.

Det er muligt, at Taiwan og Kommunist-Kina har et indbyrdes problem, men det skal ikke påvirke os i Danmark. Vi bør kunne invitere alle politikere på besøg – bare de er ordentlige mennesker.

I Dansk Folkeparti vil vi i de kommende måneder arbejde hårdt for en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Taiwan. Folketinget skal på vor foranledning igennem en forepørgselsdebat, som må og skal munde ud i, at Danmark tager første skridt til at Taiwan – som vi i sin tid gjorde det i forbindelse med de baltiske lande – bliver fuldgyldig deltager i al internationalt samarbejde.

Vi håber ligeledes på allerede i løbet af i år at kunne byde Taiwans præsident Chen Shui-bien velkommen til Danmark som Dansk Folkepartis gæst, og forventer som det mest naturlige af verden, at udenrigsminister Per Stig Møller gør sin pligt og udstyrer præsidenten med det nødvendige visum til indrejse.

Præsident Chen, som jeg førte samtaler med lige omkring nytår, er et særdeles sympatisk menneske, som Danmark bør være stolt af at kunne byde velkommen som gæst.

Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Scroll to top