Christiansborg, onsdag den 11. januar 2010
Pressemeddelelse
DF beder Bertel Haarder fjerne politiserende undervisningsbog fra seminarierne
Jeg finder det ekstremt problematisk, at kommende folkeskolelærere bliver undervist i en bog, der dikterer kongehusets nedlæggelse, som vil fjerne julehyggen og forlanger at kristendommen skal ud af folkeskolen, hvorfor jeg straks vil bede Bertel Haarder rette henvendelse til uddannelsesstedet og bede dem fjerne Medborgerskab fra teori til praksis fra seminarernes pensum, siger Marlene Harpsøe, der samtidig foreslår at etablere et klageråd, der kan behandle klager over politiserende skolebøger.
I Dansk Folkeparti er vi yderst optaget af, at folkeskolen forbliver en institution, som med udgangspunkt i dansk kultur og traditioner skal give børnene de nødvendige forudsætninger for, at de kan klare sig i det danske samfund. Det nytter derfor ikke, at tilfældige seminarielærere forsøger at omgå folkeskolens formålspartagraf, siger Marlene Harpsøe.
“