fbpx

DF: Bødskov i samråd om dobbeltspil i udlændingesag

Christiansborg, torsdag den 26. april 2012/KBE

PressemeddelelseDF: Bødskov i samråd om dobbeltspil i udlændingesag

Dansk Folkepartis Udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, kalder nu justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om dobbeltspil i sag om udvisningsreglerne. Det sker på baggrund af Informations forsidehistorie i dag, hvor det fremgår, at Morten Bødskov giver to gensidigt udelukkende forklaringer om sit syn på udvisningsreglerne til henholdsvis Folketinget og EU Kommissionen.

– Det er selvsagt uholdbart, at justitsminister Morten Bødskov (S) siger &eacutet til det danske publikum, og noget andet til EU. Nu må der skabes klarhed om regeringens linje. DF vil gøre alt for at holde ministeren op på, at regeringen har lovet vælgerne en stram linje overfor kriminelle udlændinge. EU skal ikke diktere dansk udlændingepolitik, og derfor må Venstre sammen med DF presse regeringen til at rejse sagen under det danske EU formandskab, siger Martin Henriksen.

– DF ønsker på ingen måde at lempe udvisningsreglerne, hvilket også ville betyde, at dybt kriminelle udlændinge vil forblive i Danmark og udøve grov kriminalitet i stedet for at blive returneret til hjemlandet efter endt afsoning. Vi er tilfredse med de seneste stramninger i udvisningsreglerne af kriminelle udlændinge, som vi fik presset den tidligere regering til. Men der er fortsat behov for punktvise stramninger, og derfor er den usikkerhed, som justitsminister Morten Bødskov (S) skaber med sin slingrekurs helt urimelig overfor de vælgere, han lovede det modsatte før valget, siger Martin Henriksen.

Rul til toppen