fbpx

DF deltager i seminar om social dumping i transportbranchen i Göteborg

Pressemeddelelse

DF deltager i seminar om social dumping i transportbranchen i Göteborg

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, deltager i dag i et stort møde for hele den nordiske transportbranche i Göteborg. Emnet er den stigende tendens til social dumping, der gør, at chauffører fra lavtlønslande bryder de danske og nordiske regler samtidig med, at de kører til lønninger, som man ikke kan overleve på i et nordisk samfund. Formået med at samle de nordiske trafikorganisationer og trafikpolitikere i Göteborg, er at skabe en fælles front i EU for at få sat en stopper for den sociale dumping i transportbranchen.

– Den nordiske transportbranche er under et enormt pres i disse år. Den systematiske sociale dumping, der foregår i transportbranchen betyder ikke alene, at danske, svenske og norske chauffører risikerer deres levebrød, men også, at det presser priserne så hårdt, at det er trafiksikkerheden, der bliver den helt store taber. Samtidig vil det snart være helt umuligt for vognmændene at ansætte chauffører efter overenskomster, der gør, at man kan tjene til dagen og vejen i et nordisk velfærdssamfund, siger Kim Christiansen.

– Jeg har bemærket, at fagbevægelsen og deres politiske allierede i rød blok også har udtryk formel bekymring over den sociale dumping fra især østeuropæiske lastbilchauffører. Desværre er jeg det eneste medlem af Folketingets trafikudvalg, der deltager i dagens trafikseminar i Göteborg, hvilket endnu engang bekræfter min opfattelse af, at venstrefløjen ikke står på de danske chauffører og vognmænds side, når det gælder om at forhindre social dumping i transportbranchen, siger Kim Christiansen.

Rul til toppen