fbpx

DF: Der skal findes løsning på veteranproblematikken i Ringsted

Pressemeddelelse

DF: Der skal findes løsning på veteranproblematikken i Ringsted

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, finder det helt forkert, at Forsvaret i forbindelse med oprettelsen af et veterancenter i Ringsted med meget kort varsel sender veteranorganisationer på porten. Blandt andet bliver Ringsted Feltartilleriforening sagt op efter 33 år på kasernen.

– Det er ikke en ordentlig måde at behandle disse foreninger på, og jeg forstår ikke, at Forsvaret ikke har sørget for at finde nye lokaler til disse veteranorganisationer, når man nu har givet dem så kort varsel, som det er tilfældet. Et opsigelsesvarsel på en måned, når man har benyttet kasernen i 33 år, det er simpelthen for lidt, siger Ib Poulsen.

Ib Poulsen vil derfor så hurtigt, som det er muligt, finde en løsning på problemet.

– Straks efter valget vil jeg rette henvendelse til forsvarsministeren, så vi kan finde en løsning. Det må kunne lade sig gøre at finde frem til en ordning, som alle parter bliver tilfredse med, siger Ib Poulsen.

Rul til toppen