fbpx

DF: DSB skal tilbage til staten

Christiansborg, tirsdag den 22. November 2011

PressemeddelelseDF: DSB skal tilbage til staten

Trafikordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, har mistet tålmodigheden med DSB og de skandaleramte IC4-tog, som senest er blevet taget ud af drift på grund af bremsefejl. Kim Christiansen foreslår, at DSB igen bliver en styrelse under staten.

-IC4-togene har været et mareridt, som staten ikke har kunnet gøre noget ved. Selv om staten officielt er eneaktionær i DSB, så har regeringen og politikerne ikke nogen reel indflydelse på hvordan DSB skalter og valter med pengene. IC4 er endnu et eksempel på, at DSB ikke magter opgaven, siger Kim Christiansen.

I første omgang mener Kim Christiansen, at der må findes alternativt materiel til de fejlramte IC4-tog. Han peger på at Israel har 46 brugte IC3 tog stående, som de gerne vil have solgt.

– Jeg er nok nået dertil, hvor jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal bruge flere penge på de her tog, eller skal vi finde en anden løsning. DSB kan ikke blive ved med at sparke sagen om IC4-togene til hjørne den ene gang efter den anden, siger Kim Christiansen.

Rul til toppen