fbpx

DF: Forkert beslutning at nedlægge værnepligten

Christiansborg, onsdag den 5. oktober 2011/KBE

PressemeddelelseDF: Forkert beslutning at nedlægge værnepligten

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, udtrykker dyb bekymring over, at det nye regeringsgrundlag lægger op til en suspendering af værnepligten, før der er foretaget en nærmere undersøgelse af værnepligtens fremtid, som det sidste forsvarsforlig ellers har lagt op til. Det er i forvejen besluttet midlertidigt at reducere indtaget af værnepligtige af besparelseshensyn. Derfor virker det komplet uigennemtænkt at foretage en suspendering af værnepligten nu.

DF ser værnepligten som en historisk vigtig institution og bærende pille i det danske samfund, som er langt nemmere at nedbryde end at bygge op igen.

– Værnepligten er en meget værdifuld institution, der gavner forsvaret, fordi man her kommer i kontakt med unge fra alle samfundslag og dermed giver en bredrekrutteringsbase. Det giver det danske forsvar en særlig kvalitet. Samtidig gavner det resten af samfundet, at der stadig er en forventning om, at man yder en indsats for sit land. Det skal enhver ung mand i dag tage stilling til – og det er utrolig sundt. Dansk Folkeparti vil derfor kæmpe hårdt for at bevare værnepligten som den institution, der om noget binder nationen sammen på kryds på tværs af alle sociale såvel som økonomiske skel, siger Marie krarup.

– Vi kender af gode grunde ikke fremtiden. I dag har vi ikke et akut behov for et stort territorialforsvar med omfattende mobiliseringsmuligheder og store mængder værnpligtigt personel. Men hvem kender fremtiden? Man skal huske på, at det tager hundereder af år at opbygge velfungerende institutioner, men det tager kun kort tid at smadre dem for altid. Derfor skal sådanne værdifulde institutioner omgås med varsomhed, siger Marie Krarup.

Rul til toppen