fbpx

DF forlanger intensiv kontrol af pelsdyravlere fortsat

Pressemeddelelse

DF forlanger intensiv kontrol af pelsdyravlere fortsat

Formanden for Folketingets Udvalg for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Ren&eacute Christensen, er stærkt utilfreds med, at TV-Avisen i går igen kunne vise billeder af lemlæstede mink optaget på en dansk minkfarm.

– Det er dybt utilfredsstillende, at Pelsdyravlerforeningen ikke kan få orden på minkavlerne. Nu har vi siden de sidste billeder kom frem kørt 100 procents kontrol af minkavlerne, så alle minkavlere har fået kontrolbesøg i løbet af et år, og jeg må bare sige, at med de nye billeder, så er vi i mine øjne nødt til at fortsætte den 100 procents kontrol endnu et år, siger Ren&eacute Christensen.

Ordningen, hvor alle minkavlere kontrolleres i løbet af et år, udløber med udgangen af 2011, hvorefter kontrollen med minkavlerne igen skulle reduceres, men Ren&eacute Christensen henvender sig nu til fødevareminister Mette Gjerskov for at få ministeren til at finde penge til at fortsætte den intensive ekstraordinære kontrol.

– Jeg har selvfølgelig en forventning om, at fødevareministeren vil finde pengene – ligesom den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti fandt penge til den intensiverede kontrol, siger Ren&eacute Christensen.

Rul til toppen