fbpx

DF: Forsvarsministeren skyder med spredehagl

Pressemeddelelse

DF: Forsvarsministeren skyder med spredehagl

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har sat kikkerten til det blinde øje og skyder på må og få, når talen falder på de to milliarder kroner, VK-regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om, at forsvaret skal spare.

Det slår Forsvarsordfører Marie Krarup (DF) fast.

-Forsvarsministeren har den seneste tid adskillige gange udtalt, at forsvaret skal spare tre milliarder kroner om året. Det har skabt forvirring og undren, at ministeren, alle steder, hvor han kan komme i tanke om det, lufter det forkerte tal.

-De tre milliarder kroner, som bliver nævnt i tide og især utide, må stå for ministerens egen regning. Jeg vil slå fast med syvtommersøm, at vi og forligskredsen kun har sagt ja til besparelser på to milliarder kroner – IKKE TRE, siger hun.

-De to milliarder kroner ser det netop ud til, at vi kan finde, når vi er ude af Afghanistan i 2014, idet vi jo ikke har nogen planer om (og heller ikke skal) ud på nye eventyr efter Afghanistan-missionen.

DF mener, at vi i forbindelse med det næstkommende forsvarsforlig skal satse på, at det denne gang er søværnet, der bliver tilgodeset, dels i forbindelse med nyanskaffelser, dels på personelsiden.

Søværnet får jo i de kommende år masser at tage sig til, blandt andet i Nordatlanten men også i sydlige farvande, eksempelvis med indsatsen på piratside.

Rul til toppen