fbpx

DF: Hvorfor støtter Københavns Kommune kønsdiskriminering?

Pressemeddelelse

DF: Hvorfor støtter Københavns Kommune kønsdiskriminering?

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, undrer sig over, at Københavns Kommune igen lader den islamistiske organisationHizb-Ut-Tahrirbruge Korsgadehallenpå Nørrebro i København til sin årlige konference. Københavns Kommune bør simpelthen sige nej til at lade denne rabiate gruppe bruge offentlige lokaler.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg helst serHizb-Ut-Tahrir forbudt.Der har efter min mening været så rigeligt med opfordringer til drab fra den kant til, at organisationen med Grundloven kan opløses. Nu deles denne opfattelse uforståeligt ikke bredt, så derfor vil jeg i dag rejse spørgsmålstegn ved, hvorfor i alverden Københavns Kommune støtter denne organisation og dens åbenlyse kønsdiskriminering, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen peger på, at deltagere vedHizb-Ut-Tahrirs arrangementerbliver delt op i et A- og B-hold, hvor mænd og kvinder sidder for sig, og kønnene bliver således skarpt adskilt.

– Det er jo kønsdiskrimination, og jeg garanterer for, at hvis der var tale om en organisation, der forbød for eksempel folk med forskellig hudfarve at sidde sammen, så ville Københavns Kommune ikke sidde med hænderne i skødet, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen mener desuden, at hvis de københavnske politikere tror, at man på denne måde kommerHizb-Ut-Tahriri møde, og de vil takke Danmark og danskerne for det, så er de dybt naive.

-Hizb-Ut-Tahrirog dens tilhængere foragter og hader Vesten. Med deres egne ord lever de i et ”samfund med en livsstil og idealer, der strider mod islam”. De skal være så velkomne til at flytte til et andet land, men da de næppe gør det, må vi tage afstand fra dem og deres kvindeundertrykkelse på alle de måder, vi kan. Og det indebærer naturligvis at nægte dem retten til at bruge en offentlig hal, siger Martin Henriksen.

Rul til toppen