fbpx

DF indkalder justitsministeren i samråd om ”stærke” fanger

Pressemeddelelse

DF indkalder justitsministeren i samråd om ”stærke” fanger

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, reagerer på Fængselsforbundets advarsel om, at såkaldt stærke fanger i høj grad sætter dagsordenen i fængslerne med at kalde justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen

– I fængslerne er det naturligvis fængselsbetjentene, der skal svinge taktstokken. Når formanden for Fængselsforbundet siger, at det i landets arresthuse og fængsler i nogle tilfælde reelt er banderne, der bestemmer, samt at det flyder med hash, ja, så må vi naturligvis have justitsministeren på banen, siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup slår fast, at der må og skal ske noget, så der kommer styr på forholdene i fængslerne og arresthusene.

– Vi kan som et retssamfund ikke leve med, hvis de såkaldte stærke fanger kan gøre, som de har lyst til. Hvis vi skal den hårde kriminalitet til livs og i øvrigt af hensyn til ofrene sikre, at en fængselsstraf er en straf og ikke et hyggeophold, så må vi som politikere lytte til fængselsfunktionærernes opråb, siger Peter Skaarup.

Rul til toppen