fbpx

DF kræver Mette Frederiksen ind i sag om kommunalt lykkepille-krav

Pressemeddelelse

DF kræver Mette Frederiksen ind i sag om kommunalt lykkepille-krav

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører kræver, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen griber ind efter at Ankestyrelsen har afgjort, at en kommune kan kræve af en borger, at vedkommende tager lykkepiller. Afgørelsen kommer efter, at både Inger Støjberg og Bertel Haarder tidligere har tilkendegivet, at det ikke kunne komme på tale.

– Ankestyrelsens afgørelse kan vi ikke acceptere. Tidligere ministre har forsikret om, at det her ikke kunne lade sig gøre, og nu kommer Ankestyrelsen til den modsatte konklusion. Så må vi kræve, at beskæftigelsesministeren griber ind, siger Bent Bøgsted, der nu rejser sagen over for Mette Frederiksen med krav om en lovændring.

– Lykkepiller er ikke bolsjer. Bivirkningerne ved lykkepiller er betragtelige, og jeg forstår udmærket, at borgere vægrer sig ved at tage de piller. Det skal kommunen trods alt altså ikke kunne kræve. Det er systemets overgreb mod den lille mand, siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted understreger, at han kræver et indgreb fra beskæftigelsesministeren.

– Jeg har ikke forestillet mig, at det her var muligt, men når det nu er tilfældet, så skal ministeren reagere, siger Bent Bøgsted.

Rul til toppen