fbpx

DF kræver svar på ny socialdemokratisk udmelding om at afskaffe integrationsministeriet

Christiansborg, søndag den 6. marts 2011 Pressemeddelelse

DF kræver svar på ny socialdemokratisk udmelding om at afskaffe integrationsministeriet

Dansk Folkepartis Martin Henriksen kræver en forklaring fra partileder Helle Thorning Schmidt (S) på den seneste udmelding fra MF for Socialdemokratiet Yildiz Akdogan. Akdogan foreslår– i en blog på Jyllands-Postens hjemmeside – at afskaffe begrebet integration samt afskaffe Integrationsministeriet med det formål at fjerne fokus fra hvem, der er mere eller mindre danske og fjerne fokus fra dansk kultur. Sådan må det forstås, og det er dybt skadeligt for sammenhængskraften i samfundet, mener Martin Henriksen.

– Jeg kan kun tage afstand fra Socialdemokratiets seneste multikulturelle flip. Tænk sig, at ville afskaffe Integrationsministeriet, fordi man mener,at værdidebatten handler for meget om det at være dansk. Folketinget bør naturligvis arbejde for, at udlændinge bidrager og en af måderne at bidrage på, er ved at tage dansk kultur til sig og gøre det forståeligt for ens børn, at de nu er danskere i Danmark. Integration skal handle om tilpasning til det danske samfund, ikke et multikulturelt eksperiment, og det bør vi fastholde, siger Martin Henriksen.

Martin Henriksen kræver derfor et klart svar fra Socialdemokratiets leder, Helle Thorning-Schmidt, om hun er enig med Yildiz Akdogan.

-Jeg vil vide, om Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet vil afvikle enhver form for integration af udlændinge i Danmark. Jeg vil vide, om Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet vil begrave integrationsdebatten og ønsker, at der fremover slet ikke bliver fokuseret på danske værdier. For sandheden er jo, at et sådant fravalg også er et fravalg afønsket om et folk med fælles kultur og nationale traditioner. Hvis Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet mener dette, så må man melde det ud, siger Martin Henriksen.

Rul til toppen