fbpx

DF: Ledige skal tage ufaglærte job

Pressemeddelelse

DF: Ledige skal tage ufaglærte job

Ledige danskere vil tilsyneladende ikke tage ufaglærte job, selv om der er mulighed for det. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten ansætter danske arbejdsgivere udlændinge fra blandt andet Polen i stor stil. Et eksempel er Ruths Hotel i Skagen, der netop har ansat 16 unge østeuropæere som stuepiger og opvaskere. De 16 var del af en gruppe unge østeuropæere, der er kommet til Danmark for at søge job.

Ifølge hotellet har ingen danske ansøgere meldt sig.

-Det hører ingen steder hjemme, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Han siger, at der er lignende sager andre steder i landet, blandt andet i Nordsjælland.

-Jeg vil understrege, at landets jobcentres opgave er at anvise job til danske ledige. Og når disse får anvist et job, skal de tage det. Vi har 170.000 ledige i Danmark. I sådan en situation kan det ikke nytte noget, at der er job, man ikke vil tage. Det har Danmark simpelthen ikke råd til.

Rul til toppen