fbpx

DF : Loven om lægers forhold til medicinalgiganter skal ændres

Christiansborg, lørdag den 28. maj 2011 Pressemeddelelse

DF : Loven om lægers forhold til medicinalgiganter skal ændres

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, reagerer med forargelse over, at eksperter, der er ansvarlige for information om lykkepiller til landets læger, selv har store økonomiske interesser i producenterne af pillerne. Det fremgår af en artikel i Ekstra Bladet lørdag.

– Det er sådan, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) har lovet, at han vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på lægers tilknytning til for eksempel medicinalgiganter. For Dansk Folkepartis vedkommende er det helt naturligt, at forhold som dem, vi kan læse om i dag, også bliver inddraget i arbejdsgruppens undersøgelse, siger Liselott Blixt.

Arbejdsgruppen skal blandt andet også se på sammenhængen mellem lægers aktieposter i visse virksomheder og så deres virke som læge. Arbejdsgruppens anbefalinger skal være klar inden udgangen af 2011.

– Det er klart, at vi så derfra skal se på, hvordan vi kan ændre lovgivningen på området. For loven skal ændres, det er åbenlyst, siger Liselott Blixt.

Rul til toppen