fbpx

DF: Lovgivningen skal forbedres så rockerborgene kan lukkes

Christiansborg, torsdag den 16. januar 2014/KBE

Pressemeddelelse

DF: Lovgivningen skal forbedres så rockerborgene kan lukkes

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har i dag justitsminister Karen Hækkerup (S) og miljøminister Ida Auken (SF) i samråd i Folketingets retsudvalg om rockerborge, der tilsyneladende ikke via den nuværende lovgivning kan forhindres i at blive placeret i villa- og parcelhuskvarterer, selvom stort set alle er enige om, at rockerborge ikke burde kunne placeres tæt på almindelig beboelse – hvis overhovedet. Dansk Folkeparti vil derfor have svar på, hvorfor regeringen ikke vil støtte et forslag om at fjerne rockerborge fra danske beboelseskvarterer.

– Der har igennem de sidste mange måneder været flere alvorlige sager, hvor hele kvarterer og bydele holdes i et jerngreb af rockere og bander, som holder til i rockerborgene. Det gælder eksempelvis i Næstved, i Esbjerg, i Vanløse og i Gladsaxe kommune, hvor en nyslået rockergruppe netop har slået sig ned tæt på en børnehave, bare for at nævne nogle enkelte eksempler. Der har endvidere været eksempler på, at disse rockerborge er blevet beskudt, hvilket selvsagt er ekstremt utryghedsskabende og ødelæggende for et kvarters sammenhængskraft, siger Peter Skaarup. – Derfor vil vi nu insistere på, at justitsminister Karen Hækkerup (S) klart melder ud, om hun og regeringen støtter en lukning af rockerborge i beboelseskvarterer eller fortsat stiltiende vil se til, siger Peter Skaarup.

– Regeringen synes at have spillet helt fallit i indsatsen over for rocker- og indvandrerbander, som har frit slag i mange kvarterer til stor fortrydelse for de lovlydige borgere. Derfor skal der sættes ind mod rockerborgene,og det kan kun gå for langsomt, siger Peter Skaarup.

Rul til toppen