fbpx

DF ønsker direkte udvisning efter to gange ´betinget udvisning´

Christiansborg, søndag den 9. januar 2011 Pressemeddelelse

DF ønsker direkte udvisning efter to gange ‘betinget udvisning’

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kræver nu svar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) på spørgsmålet om, hvad ministeren mener om, at personer kan idømmes flere såkaldte ‘betingede udvisninger” uden rent faktisk at blive udvist. ‘Betinget udvisning’ anvendes i tilfælde, hvor den dømte har begået alvorlig kriminalitet, der er tæt på at kunne medføre udvisning, men alligevel ikke gør det.

– Det er sådan, at udlændinge godt kan idømmes ‘betinget udvisning’ flere gange, uden at det medfører udvisning af landet, og det undrer i hvert fald mig. Det bør være sådan, at hvis man allerede har en ‘betinget udvisningsdom’, så skal hammeren falde, hvis man får sådan en dom igen. Så skal det medføre direkte udvisning, siger Peter Skaarup.

Det er på den baggrund, at Peter Skaarup nu retter henvendelse til integrationsministeren. I henvendelsen spørger Peter Skaarup blandt andet ministeren, om dennes holdning til at ændre loven, så man reelt bliver udvist anden gang, man får en ‘betinget udvisningsdom’.

Rul til toppen