fbpx

DF og de andre borgerlige partier smidt ud af forhandlinger om genåbning

DF og de andre borgerlige partier smidt ud af forhandlinger om genåbning

Her til aften har partilederne været indkaldt til forhandlinger med regeringen om en gradvis genåbning om Danmark. Eller ”forhandlinger” er måske i virkeligheden så meget sagt. For reelt har der ikke været tale om forhandlinger.

Regeringen har fremlagt, hvad de mener, bør åbne i næste fase, og er ikke villige til at rykke på så meget som et komma. Det er ikke en forhandling, hvis det er fuldstændig udelukket, at man kan få indflydelse på den endelige aftale. Det har været en ren skueproces, konkluderede partiformand Kristian Thulesen Dahl efter mødet.

DF har bl.a. ønsket at se nærmere på, om det vil være forsvarligt at åbne skolerne hurtigere (evt. hvor alle eleverne ikke er i skole på samme tid), at små butikker med få kunder ad gangen kan åbne hurtigere eller, at efterskolerne, hvor det er muligt at skabe sociale bobler, kan åbne igen i hele landet.

Regeringen har ikke ønsket at bede sundhedsmyndighederne om at regne på DF’s og de andre borgerlige partiers forslag. Og derfor er DF og de andre borgerlige partier blevet smidt ud. Det bliver, som regeringen hele tiden har ønsket det.

Kristian Thulesen Dahl udtaler til DR: ”De borgerlige partier er blevet bedt om at forlade forhandlingerne om en genåbning. Og det er vi, fordi vi havde bedt om at få vurderinger at genåbninger ud over det, som regeringen havde lagt op til.

Men er det ikke meget klogt, at regeringen holder sig til det, regeringen anbefaler?

– Der ville være en mængde muligheder, hvis regeringen havde ønsket at gå ind i en reel forhandling og diskutere det. Den mulighed blev aldrig til noget, fordi vi aldrig kom i gang med en reel forhandling.”

Læs også:

DF-formand: Skoler og små butikker skal åbnes nu

Blå blok bliver ikke en del af ny genåbningsaftale: Vi er blevet smidt ud

Rul til toppen