fbpx

DF om ny sundhedsaftale: Forslår som en skrædder i Helvede

Pressemeddelelse

DF om ny sundhedsaftale: Forslår som en skrædder i Helvede

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, forstår ikke de mange positive røster, som regeringens sundhedsaftale har fået fra flere sider i dagens medier. Samtidig har kritiske og bekymrede udtalelser fra f. eks SIND fået meget lidt spalteplads. VKO gav i gennemsnit to milliarder om året til de daværende amter og senere regionernes sundhedsvæsen, så hvorfor begejstres så mange over en enkelt milliard, spørger Liselott Blixt.

– 200 millioner til psykiatrien vil intet løfte. De forslår som en skrædder i Helvede. Trods lange ventelister i psykiatrien bliver næsten ingen patienter henvist til de private klinikker, som Danske Regioner dog har indgået samarbejdsaftaler med. Privatklinikkerne har ellers masser af ledige pladser og ingen ventetid.

– Så hvad hjælper det at lave en aftale, som giver ‘garantier’. Der er ingen konsekvenser for de regioner, som ikke ønsker at overholde aftalen. Hvorfor ikke lave en bedre aftale, om at få ventelister væk, og gøre brug af de private behandlingssteder, som har kapacitet, spørger Liselott Blixt.

– Sundhedsaftalen mellem regeringen og regionerne betyder også, at regionerne kan øge aktiviteten på sygehusområdet med tre procent. Her glemmer man, de 2 % skal indhentes ved produktionsforbedringer. Aftalen er altså endnu en pisk over nakken på et sundhedspersonale, der i forvejen løber så stærkt, de kan. Det er ikke holdbart, men en understregning af, at regeringen har lavet endnu et finansielt hult og ikke gennemtænkt projekt.

Rul til toppen