fbpx

DF: Regeringen skal arbejde for strammere pesticid-regler

Christiansborg, lørdag den 4. maj 2013/LO

Pressemeddelelse DF: Regeringen skal arbejde for strammere pesticid-regler
Dansk Folkepartis fødevareordfører og formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ren&eacute Christensen, er bekymret over, at 99 procent af børn i en undersøgelse fra Syddansk Universitet havde spor i urinen efter insektgifte.

– Det er alarmerende. Jeg vil straks bede fødevareminister Mette Gjerskov (S) om at fremskaffe rapporten, så vi kan se nærmere på den. Jeg vil dog allerede nu sige, at ministeren bør arbejde for at få sænket EUs maksimalgrænser for pesticider fødevarer. De er blevet hævet flere gange efter pres fra Sydeuropæiske lande, og nu er det på høje tid, vi går den modsatte vej. Vi skal ikke spille hasard med vores børns helbred, siger Ren&eacute Christensen.

Ren&eacute Christensen peger på, at danske grøntsager typisk indeholder langt færre rester af sprøjtegifte, end eksempelvis grøntsager fra Spanien.

– Det duer ikke, at EU hæver grænseværdierne af hensyn til Sydeuropæiske landes landbrug. For når forskere betragter det som veldokumenteret, at insektgifte er skadelige for hjernens udvikling, så skal der gøres noget, og her må regeringen træde i karakter og slå i bordet over for EU, siger Ren&eacute Christensen.

Rul til toppen