fbpx

DF: Regeringen svigter hjerneskadede

Christiansborg, onsdag den 15. august 2012

Pressemeddelelse

DF: Regeringen svigter hjerneskadede

Sundhedsordfører, Liselott Blixt og handicapordfører Karina Adsbøll, begge Dansk Folkeparti, trækker nu både sundhedsministeren og social ministeren i samråd. Årsagen er, at kommunernes seneste spareøvelse rammer svage, syge borgere hårdt.

En række kommuner har simpelthen valgt at lukke behandlings- og rehabiliteringstilbud til patienter, der eksempelvis er ramt af en hjerneskade efter et trafikuheld, en blodprop , overfald eller apopleksi.

Ni af 23 tilbud er foreløbig lukket, og flere er lukningstruede.

Årsagen er, at kommunerne etablerer deres egne tilbud til patienterne, som oven i købet må modtage denne i eget hjem.

”Jeg har siden 2008 arbejdet målrettet for en national handlingsplan, som jeg fik en aftale med tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) om. Den aftale bliver der set stort på, siger Liselott Blixt.

For at gøre ondt værre har den røde regering skåret i det rådighedsbeløb, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti afsatte på finansloven i 2011, nemlig 200 mio. kr.

Beløbet er nu barberet ned til 150 mio. kr. Selvom, der i øjeblikket kommer 18.000 nye patienter til om året.Nu bliver socialministeren og sundhedsministeren afkrævet svar på, om de vil har trukket deres borgere fra institutionerne og i stedet giver dem en ” lettere” behandling.

Rul til toppen