fbpx

DF: Sæt fokus på prostatakræft

Christiansborg, fredag den 26. oktober 2012/KBE

PressemeddelelseDF: Sæt fokus på prostatakræft

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, udtrykker begejstring over, at der i denne uge er stort fokus på indsamling til og opmærksomhed på kræftbekæmpelsen. Liselott Blixt vil i den anledning benytte lejligheden til at rette fokus på en i mange sammenhænge overset kræftgruppe – nemlig prostatakræftramte mænd.

– Det er fantastisk positivt, at der er så meget fokus på kræftbekæmpelse i denne uge. Der er stadigvæk langt vej til, at vi har knækket kræftens gåde, men alene det at have fokus på forebyggelse og rettidig indgriben både fra patienterne og sundhedssystemets side er et stort fremskridt, siger Liselott Blixt, der samtidig er glad for de to millioner, som Dansk Folkeparti torsdag fik sat af på satspuljen, som skal gå til en oplysningskampagne om prostatakræft.

– Der er mange forskellige kræfttyper, som alle fortjener stor opmærksomhed, men en gruppe kræftpatienter glemmes ofte i debatten, og her tænker jeg på de mange mænd, der bliver ramt af prostatakræft. Det er i sagens natur en alvorlig sag at blive ramt i genitalierne af en kræftsygdom, og det er samtidig forbundet med et stort element af tabu. Det er derfor vigtigt, at vi får sat fokus på prostatakræft, hvilket bedst kunne ske ved at indføre obligatoriske helbredstjek af alle mænd på 50 år, så vi får taget flere prostatakræftforløb i opløbet, siger Liselott Blixt.

Rul til toppen