fbpx

DF siger blankt nej til dansk deltagelse i militært angreb på Libyen

Pressemeddelelse

DF siger blankt nej til dansk deltagelse i militært angreb på Libyen

– Statsminister Lars Løkke Rasmussen er gået langt længere end det mandat, regeringen har fået i Udenrigspolitisk Nævn, når han nu vil have Danmark med – ikke alene i en hævdelse af flyforbud, men i et direkte militært angreb på Libyen, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen.

– Men det er vigtigt krystalklart overfor Statsministeren at slå fast, at Dansk Folkeparti siger ultimativt og blankt nej til dansk deltagelse i et militært angreb på Libyen.

Det slår Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, fast.

– Det vil være helt uhørt, at danske tropper skulle involveres i en borgerkrig på det afrikanske kontinent, siger Søren Espersen. Vi har fra starten sagt, at vi gerne medvirker til, at danske fly kan være med til at håndhæve et flyforbud over Libyen, såfremt det sker efter anmodning fra NATO, og såfremt som et minimum &eacutet arabisk land, Ægypten, deltager i den aktive håndhævelse. Men altså d&eacutertilog ikke &eacutet skridt videre!

Søren Espersen undrer sig over, at Statsministeren nu går langt, langt videre end såvel Udenrigsministeren og Forsvarsministeren, som på Udenrigspolitisk Nævns møde i går talte om håndhævelse af en no-fly-zone.

– I så vigtige ting som krig eller fred er det ikke for meget forlangt, at de ledende ministre i regeringen taler sammen – og siger det samme, mener Søren Espersen.

Rul til toppen