fbpx

DF til regeringen: Bøj jer ikke for de sultestrejkende

Christiansborg, torsdag den 24. maj 2012/KBE

PRSSEMEDDELELSE

DF til regeringen: Bøj jer ikke for de sultestrejkende

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen udtrykker bekymring for om den røde regering, der allerede er i fuld gang med skive for skive at afvikle den stramme danske udlændingepolitik, vil bøje sig for de sultestrejkende, afviste og nu forhenværende asylansøgere i Stefans kirken på Nørrebro og andre steder i landet. Martin Henriksen vil derfor kalde justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen for at sikre sig, at regeringen ikke bøjer sig for det emotionelle afpresningsforsøg fra de afviste og nu forhenværende asylansøgeres side.

– Der er tale om en mellemøstlig trusselkultur, som vi ikke skal ligge under for. Vi er i Dansk Folkeparti oprigtigt bekymrede over, at det skulle lykkes de efterhånden mange sultestrejkende, afviste og nu forhenværende asylansøgere, at komme igennem med deres emotionelle afpresningsforsøg, så den notorisk indvandringsivrige røde regering giver efter og bevilger dem ”humanitær opholdstilladelse”, siger Martin Henriksen

– Da vi er oprigtigt bekymrede for, om regeringen ved sin slappere linje i asylpolitikken, der bl.a. belønner asylansøgere, som bevidst trækker deres sager i langdrag ved at forære dem en lejlighed og tilbyde dem et job, som en arbejdsløs dansker kunne have bestredet, vil bøje sig for de afviste udlændinge og nu forhenværende asylansøgere, kalder vi derfor justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen. Jeg vil i samrådet afkræve justitsministeren konkrete løfter om, at han ikke bøjer sig for de afviste og nu forhenværende asylansøgeres emotionelle afpresningsforsøg, siger Martin Henriksen.

Rul til toppen