“Donald Trump” i Danmark

Der har været meget kritik af USA’s præsident Donald Trump. Med rette. Den måde, han laver politik på, er ret speciel. Meget anderledes end vi har været vant til her i Danmark. Uforudsigeligheden. Uvisheden. Det kaotiske. Den ene dag siger han det ene – den næste dag det modsatte. Måske Trump tror, at netop uforudsigeligheden – netop uvisheden om, hvad han gør i morgen, kan skabe resultater. Alligevel har det været massivt kritiseret i hele den vestlige verden – herunder også i Danmark.

Nogle af de største kritikere har man kunnet finde på den politiske venstrefløj: Alternativet og Enhedslisten. Derfor er det også særligt pudsigt, at netop disse to partier i denne uge har haft stor glæde ved at understrege, at deres nye strategier netop er at skabe uforudsigelighed og kaos.

På mange måder har vi vidst det med Uffe Elbæk. Han er kaospilot. Han lever af at skabe kaos. Når der så skal “driftes”, er han typisk forduftet. Derfor var det også helt efter bogen, at han for få måneder siden havde annonceret sit farvel som partiformand for Alternativet. Det kommende valg ville blive hans sidste. Nu har han så skiftet standpunkt – og vil være statsminister…

Enhedslisten derimod har gjort en dyd ud af at være driftssikker. At man vidste, hvad de ville og hvorfor. Nok kunne baglandet være noget uforudsigeligt – en hovedbestyrelse, der skulle godkende hvert et afgørende træk fra partiet – men partiet ville fremstå seriøst og driftssikkert. Indtil forleden. Nu vil Pernille Skipper være statsminister….

I den kommende uge afholder de radikale så sommergruppemøde. Hvad i alverden skal stakkels Morten Østergaard nu finde på? Hvad skal han nu gøre for at komme frem i medierne? Han har jo afskrevet støtte til Socialdemokratiet, hvis DF får nogen som helst indflydelse på indvandringspolitikken, så dén er brugt. Hvad er næste træk? Måske han skal overveje at sige, at han også vil være statsminister…

Jo. Uforudsigeligheden har i den grad indfundet sig i dansk politik. Men sagen er jo, at hverken Uffe Elbæk, Pernille Skipper eller (hvis han i næste uge springer ud som statsministerkandidat) Morten Østergaard selv tror på, at de har en kinamands chance for at blive statsminister. Det er rent spil for galleriet. Når de gør det, er det alene for at få adgang til medierne, som da også beredvilligt har stået klar.

Problemet for vælgerne er dog samtidig, at det er meget vanskeligt at gennemskue, hvad det betyder, når Uffe Elbæk det ene øjeblik taler om at ”trække sine mandater ud af ligningen” og nægte at pege på andre end sig selv, for så sidenhen at lyde som om, at det mente han måske ikke helt alligevel. Ingen ved det! Det eneste, der står klart, er, at Elbæk vil lave disruption – vil have kaos i det politiske system.

Og hvad skal vælgerne bruge det til, når Pernille Skipper med slet skjult fryd glæder sig over udsigten til kaotiske tilstande efter valget? Hvad betyder det i praksis, når det efter valget vil stå klart, at ingen andre end Enhedslisten vil pege på Pernille Skipper?

Det er da meget sjovt, at de politiske kommentatorer har en masse at skrive om. Men Danmark skal altså ledes. Politik er alvor. Det er ikke bare noget, vi leger!

Danmark står over for alvorlige udfordringer, som skal håndteres. Ikke mindst truslen om massiv indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika. Bare to sekunders tanke om, hvad der vil ske på dette område, hvis Alternativet og Enhedslisten får magt, som de har agt, kan få det til at gyse i de fleste danskere.

Indvandringen fra muslimske lande udgør en kæmpe udfordring for hele Europa. Det er en udfordring, som vi bliver nødt til at stå sammen om at få løst. Det kan ikke klares med kaos, disruption og et ministerium for livslang nysgerrighed.

Men underholdende er det da, at Donald Trumps metoder har gjort sit indtog i dansk politik. Og hvis vores ønske om et tæt samarbejde mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti (og gerne de konservative) får vælgernes opbakning, kan vi undgå den uforudsigelighed og det kaos, som Elbæk og Skipper ellers søger at fremprovokere. Og mon ikke det er at foretrække, fremfor at Donald Trumps metoder bliver fremtiden i dansk politik?

 

Scroll to top