En trist start på 2019

Jeg havde så småt indledt arbejdet med dette ugebrev, da nyheden fra Storebælt i går morges tikkede ind. Tanken var at skrive om statsministerens nytårstale. En lidt mystisk nytårstale, der nok kunne trænge til at komme under lup. Men pludselig blev det sådan set ret ligegyldigt. For det, der ramte med nyhedsstrømmen fra Storebælt i går morges, satte mange ting i proportioner.

Status er 8 dræbte. En lang række sårede. Mange flere der er ramt på sjælen efter ulykken. Det der måske blot skulle være en stille start på det nye år. Måske blot en hjemrejse efter nytårsbesøg hos familie og venner. Pludselig blev det ændret til det værste mareridt. 8 personer der aldrig kom hjem igen.

Så var det, at det virkede ret ligegyldigt at gå i rette med statsministerens nytårstale. Så er det, at vore tanker i stedet bør være hos de ramte. Samtidig med, at vi kan glæde os over at have rigtig mange dygtige mennesker, der bistår og hjælper i sådan en situation. Alle dem, der hører til beredskabet, når katastrofen rammer.

Ambulancefolkene. Sygehuspersonalet. Politiet. Og dem der organiserede hjælpen for de personer, der måske ikke fysisk – men psykisk – har lidt overlast. Og de folk der skulle bugsere de sørgelige rester af tog og godsvogne. Og dem der nu undersøger og klarlægger, hvad der gik galt – og hvorfor det kunne ske. Tak til alle Jer! Det er et uvurderligt arbejde, I yder!

Og mens alt dette sker, går verden videre. Sådan skal det være. Også selvom det, hver gang noget så uforståeligt og uvirkeligt som ulykken på Storebælt sker, kan virke underligt. Men for dem det rammer, går verden videre på en ny måde. Med en smerte der aldrig helt går væk.

Man kan lære at leve med smerten, men har man mistet nogle helt tæt på, forsvinder smerten aldrig helt.

Verden går videre. Jeg skal også nok komme tilbage til statsministerens nytårstale. Men i dag – hvor dødstallet for ulykken på Storebælt blev opjusteret til 8 – hvor der sidder familier rundt om i vores land med den værste viden, de kunne få ved indgangen til et nyt år – venter jeg en stund med at lade nytårstalen komme under lup.

I stedet går mine tanker til de pårørende.

 

Scroll to top