Er fremtidens udlændingepolitik et farvel til hjemsendelser og et goddag til IS-krigere?

”Lad mig sige noget direkte til jer: I er ikke velkomne i Danmark”

Sådan skrev Statsminister Mette Frederiksen mandag på sin facebookprofil. Umiddelbart en skarp melding til de fremmedkrigere, der i øjeblikket befinder sig i fangelejre i udlandet i forbindelse med, at de har kæmpet for det helt igennem rædsomme foretagende, Islamisk Stat.

Men budskabet stod i kontrast til at en at slynglerne fra ”Islamisk Stat” mandag eftermiddag landede i Kastrup Lufthavn!

Nogle husker ham måske: Ahmad Salem el-Haj. Han blev kendt for at være med i en video, hvor han sad i en ørken og skød efter billeder af Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, mfl.
Og medier rapporterer, at der er flere på vej.

Så hvad betyder det overhovedet at statsminister Mette Frederiksen skriver og siger, som hun gør?
Regeringen ville så gerne kunne forhindre, at fremmedkrigerne kommer tilbage til Danmark. De vil så gerne undersøge mulighederne for, at man kan stramme op.

Men sandheden er, at der ikke sker det store.
Fremmedkrigerne med dansk statsborgerskab kommer tilbage til Danmark.

Men kunne statsministeren ikke gøre noget, hvis hun virkelig ville?
Hvis man ikke var så optaget af diverse konventioner, kunne man så ikke gøre mere?

Hvis man virkelig vægtede danskernes sikkerhed højere end alt andet, så ville man nok ikke acceptere, at islamisk stat-krigere, som har begået de mest forfærdelige forbrydelser – mord, voldtægter og tortur – satte foden indenfor Danmarks grænser igen!

Vi skal da selv bestemme hvem vi lukker ind i vores land. Vi skal være herre i eget hus!

I udrejsecentre rundt omkring i Danmark sidder der kriminelle udlændinge med et andet statsborgerskab end dansk, som vi ikke kan sende ud, fordi de lande de har statsborgerskab i, ikke vil tage imod dem.

Men så snart Tyrkiet spiller med musklerne og konventionerne igen hives frem fra skuffen, så lader det til, at næsten samtlige politikere bliver totalt handlingslammede!

Det dur simpelthen ikke!

I det hele taget er det også tankevækkende, at alt imens man lukker syrienskrigere ind i Danmark igen, så er det som om, retningen i udlændingepolitikken er ændret.

Vi fik jo i forbindelse med den sidste finanslov efter valget lavet en aftale om at påbegynde hjemsendelser af migranter, som nu kan rejse hjem, fordi der igen er mere sikkert i deres hjemlande.

Men efter den nye regering har overtaget virker disse initiativer til at være gået totalt i stå. I stedet fokuseres der i finanslovsforhandlingerne på, hvad man kan gøre for at skabe bedre rammer for AFVISTE asylansøgere, som egentlig for længe siden skulle have vendt hjem!

Jeg må sige, at jeg undrer mig over prioriteringerne.
Er det alene i retorikken, man er skarp? Og ikke i handling?

Er fremtidens udlændingepolitik et farvel til hjemsendelser og goddag til IS-krigere?

Jeg tog emnet op overfor Statsministeren i Folketingets spørgetime i tirsdags. Du kan se spørgetimen i dette link: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20191/salen/18.aspx?as=1

 

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Følg Kristian på Facebook – Tryk her

 

 

 

Fik du også læst

Dit Overblik-analysen: Blå buffet er overfyldt.
https://ditoverblik.dk/dit-overblik-analysen-blaa-buffet-er-overfyldt/

Svækkede ældre tvinges til at flytte fra plejehjem: Grotesk, mener DF-ordfører
https://ditoverblik.dk/svaekkede-aeldre-tvinges-til-at-flytte-fra-plejehjem-grotesk-mener-df-ordfoerer/

Mænd fra Libanon, Marokko, Somalia og Syrien er de mest kriminelle
https://ditoverblik.dk/maend-fra-libanon-marokko-somalia-og-syrien-er-de-mest-kriminelle/

 

 

Scroll to top