fbpx

EU-Kommissionen sætter nok engang den danske regering skakmat

Forsvarsforbeholdet har siden 1993 skærmet Danmark mod EU’s fordækte intentioner. Når danskerne den 1. juni går til stemmeurnerne, står de derfor overfor en afgørende beslutning. Skal dansk forsvarspolitik uigenkaldeligt forankres i EU, eller er det klogere, at holde fast i forbeholdet og dermed fortsat være herre i eget hus på forsvarsområdet.

At EU-partierne forsøger at få Danmark endnu tættere på kernen i EU, er ikke noget nyt. Da vi i år 2000 stemte om Euroen hævdede man, at der ville komme flere jobs og et højere bruttonationalprodukt, hvis vi stemte ja, fordi renten ville blive højere uden for euroen. Lige siden har dansk økonomi klaret sig bedre end det europæiske gennemsnit. Og da vi senest i 2015 stemte om retsforbeholdet, lød EU-partiernes skræmmekampagne, at Danmark bl.a. ville forvandle sig til en slags lovløshedens mekka for alt fra pædofile over menneskesmuglere til narkohandlere.

Denne gang har EU-partierne så udnyttet den ulykkelige situation i Ukraine med floskler om sammenhold i Europa og signaler til Putin i forsøget på at afskaffe et forbehold. Velvidende, at forsvarsforbeholdet intet har med krigen i Ukraine at gøre. Det, der værner Europa mod Putin, er Nato. Og når man spørger EU-partierne, hvilke af de mange EU-missioner på det afrikanske kontinent, de så gerne ser danske soldater bidrage til, og hvor forbeholdet i dag spænder ben, så bliver svarene noget så ukonkrete. I stedet lover de, at Danmark kan og vil sige nej. At Danmark jo ikke behøver rette ind efter EU-toppens ønsker og gå med i samtlige missioner. Skal vi virkelig tro på det? De selvsamme politikere, der så ofte før har pustet sig op blot for efterfølgende at falde ned blide som et lam, når Bruxelles har ringet.

Afstemningen på onsdag handler derfor om meget mere end forsvarspolitik. Det handler først og fremmest om, hvorvidt man ønsker mere EU. En ting er sikkert – afskaffes forbeholdet, så får vi det ikke igen. Og hver gang vi får mere EU, så svækkes vores selvbestemmelse. Så er det ikke længere danske politikere og Folketinget, der træffer beslutning om danske anliggender, så er det bureaukrater fra EU-systemet. Eller som Trine Bramsen sagde det, da hun var forsvarsminister: ”der vil være et pres på Danmark for at sende tropper afsted…”

Så sent som i denne uge så vi nok engang, hvordan EU-Kommissionen satte den danske regering skakmat. Regeringen blev således nødt til at trække lovforslag tilbage, der ellers skulle have sørget for, at sociale medier tager ulovligt indhold ned inden for 24 timer. Men det bliver altså alligevel ikke til noget. EU-Kommissionen vil nemlig ikke acceptere, at de danske regler i så fald ville træde i kraft før de europæiske regler. Det er præcis så absurd, som det lyder!

En dansk regering kan ikke engang stramme reglerne for brug af sociale medier. Så alt imens vi venter på et fodslæbende EU-system, fortsætter det juridiske vakuum, hvor ofrene ikke har nogle egentlige rettigheder.

Det er blot seneste eksempel på EU’s indgriben i dansk lovgivning. Når du sætter dit kryds ud for” ja” eller ”nej” onsdag, er der derfor ikke kun forsvarsforbeholdet, du tager stilling til. Du siger også ”ja” eller ”nej” til mere EU.

 

Med venlig hilsen

Morten Messerschmidt

Rul til toppen