EU og Brexit: Ingen kritiske spørgsmål tak!

”Han kom, han så, han sejlede. EU’s franske brexitboss var i Thyborøn for at blive klogere på danske fiskeres brexitkvaler – og det blev han”

Sådan indledte Børsen forleden en artikel, der dækkede EU’s brexitforhandler, Michel Barniers, besøg i Thyborøn. Dagen forinden havde Michel Barnier aflagt besøg hos Statsministeren og en række prominente erhvervsfolk.

Man må nok konkludere, at EU’s store spinmaskine må være tilfreds med mediebilledet i kølvandet på den franske chefforhandlers besøg i Danmark.

Med overskrifter som ”EU’s topforhandler lytter til fiskerne – jeg skal gøre mit bedste” eller ”Fiskere ånder lettet op efter EU-besøg i Nordjylland” var der ingen tvivl. EU var på de danske fiskeres side!

Formålet med besøget i Thyrborøn var officielt, at chefforhandleren skulle ”klædes på i forhold til at forstå, hvordan Brexit påvirker de danske fiskere”.

Og hvor blev det da udpenslet, at Storbritannien er nogle værre forbrydere, at de sådan melder sig ud af EU – sikke mange problemer det skaber for de arbejdsomme danske fiskere!

Jeg forstår fuldt ud, hvorfor de danske fiskere er bekymrede i disse tider. For det er helt afgørende for dem, at de kan fiske i britisk farvand også i fremtiden, når Storbritannien forlader EU.

Og så glemmer vi for en stund alle de problemer, som fiskeriet hidtil har kæmpet med i forhold til EU. Hvordan dansk fiskeri i årevis har lidt under EU-regler og fiskekvoter. Regler og kvoter som langsomt – men effektivt – har indskrænket dansk fiskeri og afviklet den ene fiskekutter efter den anden.

Nej. Nu gør medierne Storbritannien til skurken, fordi de formaster sig til at sige farvel til det gode EU-selskab. Så ring omkring EU og massiv kritik af Storbritannien. Og derfor heller ingen – absolut ingen – kritiske spørgsmål fra medierne om, hvorvidt EU også burde give sig for at lande en god aftale med Storbritannien – eksempelvis hvad angår sammenhængen mellem fri bevægelighed og det indre marked?

For hvis Michel Barnier nu virkelig var så bekymret for de danske fiskeres ve og vel, når Storbritannien siger farvel til EU, så kunne han da løse det forholdsvist nemt! Så kunne han tilbyde Storbritannien at forblive i det indre marked.

Han sagde det faktisk selv så fint til Danmarks Radio under besøget:

”Det eneste gnidningsfri forhold for handel og forretning ville være, hvis briterne forblev i det indre marked og toldunionen”.

Men fordi EU har besluttet, at man skal acceptere fri bevægelighed af arbejdskraft for at være med i det indre marked, så er der tilsyneladende intet at gøre. Så er spørgsmålet end ikke til diskussion!

Som en journalist fra Altinget, der dækker EU-området, påpegede det på min Twitterprofil, da jeg stillede spørgsmålet om, hvorfor ingen journalister spørger Barnier om, hvorfor man ikke tilbyder Storbritannien at blive i det indre marked minus fri bevægelighed:

”Fordi vi kender svaret på forhånd, og det gør du også: Det ville få selve princippet om det indre marked til at bryde sammen,” skrev han.

Aha.

Man stiller ikke kritiske spørgsmål mere, hvis man kender politikerens svar på forhånd. Så er det ikke en journalistisk opgave at forholde sig kritisk længere. Det vil jeg notere mig. Det åbner jo helt nye muligheder for mig som politiker fremover…

Men det holder jo ikke! Det er i strid med selve det grundlæggende at være journalist. Så hvornår begynder nogle inden for dén stand at diskutere med sig selv, hvordan det kan være, at journalisterne bliver så bovlamme, når det handler om at dække EU.

Journalister plejer jo at gå direkte efter struben, hvis magthavere lukker sig om sig selv og ikke accepterer kritiske spørgsmål. Det gælder åbenbart bare ikke dækningen af EU-stof. Og da slet ikke i forhold til Brexit.

Helt modsat i forhold til Storbritannien. Her dækkes ALT særdeles kritisk. UK kan ikke gøre noget som helst fornuftigt – set med mediernes øjne. Dækningen handler nærmest udelukkende om, hvordan briterne tumler rundt i intern uenighed. Hvordan EU sidder og bare venter på, at briterne finder ud af med sig selv, hvad de vil.

Dækningen kunne jo også handle om, at Storbritannien er et vaskeægte demokrati. Og at man i et demokrati tager diskussionerne i åbenhed. At man åbent stiller spørgsmålene: Hvordan tjener vi bedst Storbritanniens interesser? Hvad vil vi stå model til? Hvor skal vi give os?

Storbritannien har truffet et stort og epokegørende valg om at forlade EU. Selvfølgelig skal det skabe debat. Sådan er det i et demokrati. Derfor raser diskussionen i Storbritannien og naturligvis i det britiske parlament. Derfor kritiserer den britiske opposition Theresa Mays fremgangsmåde. Det er jo ganske naturligt i et parlament, hvor en opposition har en interesse i at vinde næste valg.

Men er det ikke værd også at tale positivt om? Hvordan kan demokratiets åbenlyse indhold alene i medierne blive til svaghed og noget, der er grinagtigt?

Burde det ikke omvendt netop blive karakteriseret som en svaghed, at man lukker sig om sig selv og ikke vil konfronteres med kritiske spørgsmål om sin egen fremgangsmåde ved forhandlingsbordet?

Brexit er interessant for os alle sammen, fordi et stort og økonomisk betydningsfuldt land forlader EU.

Det er fuldstændig afgørende, at vi har en ordentlig og objektiv dækning af forløbet. Men indtil nu har medierne svigtet deres opgave. Indtil nu har de accepteret EU’s: Ingen kritiske spørgsmål tak! Gad vide om det ændrer sig i fremtiden….

 

Scroll to top