EU skal ikke udvides for enhver pris

Pia Kjærsgaards ugebrev, mandag den 1. juli 2002

EU skal ikke udvides
for enhver pris

Danmark har i det kommende halve år formandsskabet i EU. Det er dermed den danske regering, der sætter dagsordenen, og statsminister Anders Fogh Rasmussen har allerede sagt, at det ud over at være hans livs største opgave også drejer sig om at få gennemført den ambitiøse EU-udvidelse med otte Østeuropæiske lande samt Malta og Cypern. Statsministerens holdning er, at Danmarks succes eller fiasko som formandsland hænger sammen med resultatet af udvidelsen.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at EU ikke skal udvides for enhver pris. Det er landenes befolkninger, der ved folkeafstemninger skal afgøre, om de vil være med eller ej. Sådan må udgangspunktet være i demokratiske samfund.

Men herudover øjnes der i horisonten tårnhøje problemer for det danske formandsskab. Tyskland går til valg i september, og med et muligt regeringsskifte, vil tyskerne ikke binde sig forinden, og det reducerer Danmarks effektive formandsperiode til tre måneder.

Et andet problem er landbrugsordningerne, og dem skal der nok blive ballade med. Omkring halvdelen af EU´s udgifter bruges til at støtte landbruget, og hvis ikke de ordninger i forbindelse med en udvidelse ændres markant, så bryder hele systemet sammen. Undersøgelser viser, at alene et ansøgerland som Polen under de nuværende ordninger vil være berettiget til at modtage al EU´s landbrugsstøtte. Enhver kan på den baggrund så se, at der må ske noget.

Franskmændene har allerede sagt, at de under ingen omstændigheder vil være med til at gennemføre ordninger, der forringer franske landmænds forhold. Spanien, Portugal, Italien og Grækenland nyder også godt af landbrugsstøtten og englænderne er (ligesom danskerne) heldigvis stadig i besiddelse af deres sunde skepsis over for hele EU-foretagendet. Endelig har vi tyskerne, der som EU´s største bidragsyder klart har sagt, at de ikke vil betale mere end nu til den fælles kasse.

Der er således masser af problemer forude, og dagsordenen for det næste halve år er tilmed ganske omfattende.

En udvidelse af EU bør ikke ske over hals og hoved og for enhver pris. Det har i debatten om udvidelsen igen og igen blevet fremført, at nu er vi nødt til at samle Europa efter den kolde krig, så der ikke igen opstår fjendtligheder i vores del af verden.

Det er en urigtig påstand. En udvidelse af EU har intet med den sag at gøre – det sorterer under NATO, der jo allerede har optaget tidligere Warszawapagt-lande i alliancen. EU skal efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke være et militært instrument, men udelukkende et handelspolitisk forum.

Anders Fogh Rasmussen sagde under valgkampen op til den 20. november, at der nu skulle sættes nogle hegnspæle op for, hvad EU skal beskæftige sig med, og hvad der skal være de nationale parlamenters opgaver.

Problemet er bare, at EU hele tiden påtager sig nye opgaver, og derved fratager de nationale parlamenter indflydelse. Og EU påtager sig vel at mærke disse nye opgaver inden de gamle er løst. Der er jo ikke blevet taget ordentligt fat på at bekæmpe den omfattende svindel i EU, og bureaukratiet har også stadig kronede dage.

Den danske statsminister har efter Folketingsvalget været helt tavs i sagen om at sætte nogle hegnspæle op.

Frem for at forsøge at haste en udvidelse af EU igennem, burde EU løse sine nuværende opgaver og få dem til at fungere. Det ville være en fornem arbejdsopgaver for det danske formandsskab at komme igennem med. Så havde ansøgerlandene i højere grad også vidst, hvad medlemsskabet indebærer.

For hvis ansøgerlandene tror, at et medlemsskab af EU betyder guld og grønne skove og en gaveregn fra det øvrige Europa, så må de tro om igen.


Venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Scroll to top