Folkefest eller venstrefløjens lukkede fest?

Så blev det endnu engang 1. maj. Forhåbentligt arter vejret sig i dag, så folk kan komme til arrangementerne landet over i tørvejr. Det er nu engang sjovest.

Selv har jeg nu altid været mere til det rød/hvide Dannebrog end de rent røde faner. Og engang imellem virker det da også som om, at 1. maj her i 2018 i langt højere grad er en festdag for venstrefløjsaktivister end for det bredt arbejdende Danmark.

I år vil der givet være mange taler om den danske model. Selv om det holdt hårdt, så endte et meget langstrakt forhandlingsforløb med aftaler på både statens, regionernes og kommunernes områder. Så umiddelbart slipper vi for lukkede børnehaver og skoler, nødberedskab på sygehusene og aflyste eksaminer. Det er godt.

Men 1. maj må også give anledning til at tænke lidt over, hvad det egentligt vil sige at repræsentere de danske arbejdere. For mig at se er det afgørende, om man vil kæmpe for at forsvare og bevare det danske fællesskab, som generationer før os har opbygget.

Et frit og velstående samfund, hvor den enkelte har stor indflydelse på sin tilværelse. Hvor det er trygt at leve og blive gammel. Hvor der er ordentlige job på ordentlige vilkår. Og hvor vi sammen har opbygget en velfærdsstat, som står klar med en hjælpende hånd, hvis man skulle få brug for det. Og hvor danske værdier som frihed, ytringsfrihed, frisind og ligeværd præger vores fælles dagligdag.

Den største trussel mod vores dejlige land er helt uden tvivl den massive indvandring fra især Mellemøsten og Nordafrika. Ikke mindst derfor kan det klinge hult, når toneangivende på 1. maj-møder de seneste mange år har talt for åbne grænser og indvandring samtidig med, at man har påberåbt sig, at man har været talsmand for arbejderne her i landet. Resultatet har været en voldsom indvandring af mennesker med en kulturbaggrund præget af helt andre værdier end de danske. De negative konsekvenser af denne ulykkelige politik er ikke mindst blevet båret af dem, der eksempelvis bor i de almennyttige boliger specielt i de store byer.

Hvis man for alvor vil forsvare det arbejdende Danmark og vores samfundsmodel, så kræver det, at man kæmper for at begrænse indvandringen til Danmark markant. Alt andet er utroværdigt.

Det kræver også en villighed til at prioritere, så vi har pengene til den fælles velfærd. Pengene kan kun bruges én gang. Derfor var det også afgørende for Dansk Folkeparti at sikre, at der er råd til vores kernevelfærd i årene fremover, da vi forhandlede skattepolitik med regeringen for få måneder siden.

Og så handler det jo også om, at man indenfor EU skal beskytte det danske arbejdsmarked mod de negative konsekvenser af EU’s love og regler. Vandrende arbejdstagere, social dumping osv. er gået hårdt ud over danske arbejdere. De er blevet skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet eller har måttet affinde sig med dårligere vilkår som følge af ulige konkurrence med billigere udenlandsk arbejdskraft.

Jeg er spændt på at se, hvor meget de temaer, som jeg har nævnt her, kommer til at fylde i 1. maj-talerne. Hvis dagen virkelig handler om at stå sammen med det arbejdende Danmark, så bør de fylde en hel del…

Rigtig god 1. maj ønskes til alle! Både dem, der skal ud og svinge de ideologiske faner og de mange, som mere kommer for hyggens og fadøllenes skyld.

 

Scroll to top