Gæsterne har taget magten

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 22. april 2002

Gæsterne har taget magten

Det fortælles om kong Christian X, at han under krigen som støtte til danske jøder truede nazisterne med at gå med en jødestjerne, såfremt denne blev påtvunget de danske jøder. På den måde solidariserede kongen sig med dem, som den nazistiske besættelsesmagt ville udrydde.

I dag ville det have været risikofyldt. I dag er det livsfarligt for en dansker at vise et jødisk tilhørsforhold eller en solidaritet med Israel. Forleden blev en 44-årig dansker slået ned med hjernerystelse. Hans eneste brøde var at have et lille israelsk flag på sin taske. En anden dansker fik på Israels Plads en økse i hovedet af en palæstinenser, fordi han demonstrerede til fordel for Israel.

Palæstinensere kan flage løs med deres flag. Palæstinensere kan demonstrere løs alt det de vil uden frygt for at blive overfaldet og forulempet. 2.000 muslimer kunne samles vendt mod Mekka i Fælledparken i København uden frygt.

Men når jøder og Israel-sympatisører demonstrerer som på Rådhuspladsen søndag, skal der 800 betjente til for at sikre ro og orden. Og til demonstrationen blev deltagerne bedt om for deres egen skyld at aflevere deres små og store jødiske flag, før de forlod pladsen. For en sikkerheds skyld.

Christian X´s tid er forbi. I dag ville det være en livstruende spidsrod at tage gennem København ene mand med jødestjerne på. Lige så farligt som i 30ernes Tyskland?

Én ting er de demokratiske rettigheder. Grundloven er stadig gyldig. Borgerne har ytrings-, demonstrations- og forsamlingsfrihed. På papiret.

Noget andet er virkeligheden. I den danske virkelighed år 2002 trues mennesker til at tie. De skræmmes af vold og dødstrusler, så man kan begynde at tvivle på, hvem der har magten i Danmark.

Når en islamisk forening kan udstøde dødstrusler mod jøder, burde en sådan forening øjeblikkeligt forbydes og opløses ved lov. I stedet diskuteres i medierne, om de mener det alvorligt eller om der ligger en korrekt koran-fortolkning til grund. Og i fjernsynet forklarer to imamer, at dødstruslerne intet har med koranen at gøre. To imamer som i øvrigt i samme sidste uge brillerede med at gå ind for steninger. Sikke et par sandhedsvidner.

Nu er det på tide, at flere danskere kommer ud af busken og markerer deres holdning. Hvad er det for et Danmark, vi vil have? Om 10 år og om 50 år. Store forandringer er sket på ganske få år. Og så har vi godt nok fået en ny regering, som lover at gøre noget, men som samtidig for nyligt har erklæret, at nu skal der ikke strammes mere. Det skal Dansk Folkeparti nok sørge for, at der bliver.

Men det er ikke kun politikernes opgave. Danskerne må i højere grad bruge ytringsfriheden, bruge retten til at tilkendegive sin mening og mest af alt signalere hvilke værdier, vi vil have skal dominere det danske samfund fremover.

Jeg ved det er svært. Det er svært at formulere sig uden at få smagsdommerne efter sig. Det er svært at markere en værdi uden at diskriminere. Det er svært at få lov at være dansker. Og det er farligt at have sympati med Israel og være kritisk overfor selvmordsbomber.

Men prøv. Der er tid til at tie og tid til at tale. Flere bør begynde at tale nu.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top