Hellig krig i Danmark

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag, den 8. april 2002

Hellig krig i Danmark

”Opfyld Allahs pligt” sagde muslimernes imam Abu Laban i fredags i København. ”Befolkningen ønsker jihad”. På Nørrebro midt i en ellers fredelig hovedstad. Danmarks statsminister blev af Abu Laban kaldt en ”amerikansk marionetdukke”.

Det er rene ord for pengene. Abu Laban bør roses som en af de imamer, der siger sin mening. Ingen kan efter hans fredagsbøn være i tvivl om, hvad han mener. Efter den 11. september udtalte Abu Laban, at han ikke havde tårer til overs til ofrene for terrorangrebet. Nu opfordrer han direkte til hellig krig, til jihad.

Efter fredagsbønnen kørte busser direkte fra bedehuset på Nørrebro til demonstrationer foran Christiansborg. Her uddeltes løbesedler som fordømte dagbladet Politiken som del af en ”zionistisk, jødisk lobby”. Hvor er alle antiracisterne henne ved et så åbenlyst tilfælde af racisme? Hvor bliver politianmeldelserne af fra Center for Menneskerettigheder og Race- og Diskriminationscentret? Hvor bliver biskop Kjeld Holms bekymring af? For et mere rent tilfælde af racisme i dagens Danmark skal der ledes længe efter.

Det er vel kun et spørgsmål om tid, før der også uddeles selvmordsbælter med dynamit efter fredagsbønnen, så enhver kan opfylde Allahs pligt til hellig krig mod den store satans marionetter her til lands. Abu Laban vil ikke tage afstand fra den slags. Han opfordrede til handling. ”Vi skal tænke på at være aktive og ikke passive” sagde Abu Laban.

I Tyskland viste moske-miljøerne sig at være rugekasser for terroristerne fra 11. september. Dér kunne de mødes i ro og fred og konspirere. Dér blev de opildnet til hellig krig af religiøse ledere. Derfor påhviler der de danske imamer et stort ansvar. Et ansvar som Abu Laban fornægter med sine krigeriske opfordringer.

Til demonstrationer tidligere på ugen blev små drenge klædt ud som selvmordsterrorister. Båret frem til almindelig beskuelse af fanatiske fædre. For os fra en kristen kultur, hvor den enkeltes liv er helligt, gør det meget ondt at se den slags. Menneskeofringer er udtryk for en syg og despotisk kultur. Og det er sygt og despotisk som Abu Laban at lokke med Allahs velsignelser til dem, der sprænger andre uskyldige mennesker i stumper og stykker. ”I skal ikke tro, at de, der bliver dræbt i kampen, er døde. De er levende hos Allah, og Allah giver dem gaver”, sagde Abu Laban.

I den forløbne uge kunne vi også i TV-avisen se en ung soldat ved navn Ahmed Hassan iført kongens klæder, der for åben skærm erklærede, at han gerne ville deltage i palæstinensernes krig. Han ville gerne ”befri sit folk” og ”dø for sin religion”. Og det var ikke Danmark og kristendommen, han omtalte som ”sit”, men Palæstina og islam. Og det siges af en værnepligtig i dansk uniform, der oplæres i våbenbrug for at kunne forsvare Danmark og NATO.

Jamen, hvis loyaliteten til Palæstina er så stor, så drop Danmark og tag afsted. I fik asyl i Danmark for at få fred, fred i hverdagen og frihed til at leve i fordragelighed med nye landsmænd. Og hvad er takken? En ledende imam opfordrer til jihad og kalder landets statsminister for en ”amerikansk marionetdukke”. Og en soldat udtaler sig uden loyalitetspligt overfor den danske stat.

Tilfældene viser mere tydeligt end nogensinde, at multikulturalismen har spillet fallit. Uanset hvilken politik landets demokratisk valgte regering vælger at føre, har alle borgere pligt til at adlyde. Abu Laban opfordrer med sine ord til voldeligt oprør mod Danmarks statsminister. Det er fuldkommen uhørt.

Abu Laban er dog ikke den farligste imam. Hans ord er åbenlyse. Langt farligere er de muslimer, som overfor os vantro fører sig frem som moderate og moderne, men som alligevel aldrig kan få det over deres læber at tage afstand fra hellig krig, afstand fra stening, afstand fra islamisk lov, afstand for dødsstraf for at frafalde islam osv. Det gælder den veltalende Fatih Alev. Det gælder Abdul Wahid-Petersen, der – som han fornylig udtalte – ikke generelt går ind for stening. Det gælder mange af de veltalende unge muslimer, som forsøger at erobre Det radikale Venstre indefra.

Det danske og de vestlige samfund er mange måder slet ikke indrettet til at modstå den fare, som den muslimske fundamentalisme indebærer. Det skal der arbejdes med. Men indtil da er det vigtigt, at danskerne får øjnene op for den fare, som islamismen indebærer. For danskerne, kvinderne, Vesten, ja for alle mennesker overalt på jordkloden.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top