Hvor er justitsminister Lene Espersen?

Kristian Thulesen Dahls ugebrev

Som jeg allerede gav udtryk for i afvigte uge, var det en positiv oplevelse at lytte til statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Signalerne var klare og tydelige. Der skal sættes en stopper for rockernes rædselsregime og dæmmes op for visse indvandrergruppers foragt for demokrati og frihed. Alt sammen sød musik i Dansk Folkepartis øren. Vi har nemlig længe ønsket et opgør med begge dele. Ikke mindst en kamp mod rockernes umenneskelige terror mod sagesløse borgere.

Men hvis man gik og troede, at den konservative justitsminister Lene Espersen ville klappe i hænderne og straks tage initiativ til at udmønte statsministerens tanker i konkrete lovforslag, blev man slemt skuffet. For hvad skete der? Jo, Lene Espersen tog da ganske vist til efterretning, at Venstre nu foreslog en række lovinitiativer, som skulle gøre det lettere for politiet at efterforske rockersager. Og som skulle øge strafferammen for rockerrelaterede forbrydelser.

Men justitsministeren ville ikke foretage sig noget konkret – blot afvente et oplæg fra Kommunernes Landsforening om, hvilke muligheder kommunerne ser for en forstærket indsats mod rockernes mafialignende kriminalitet. Er dette virkelig svaret fra en konservativ justitsminister? Er det ikke netop de konservative, der i årevis har forlangt brug af civile agenter, øget overvågning og krævet straffe, der kunne mærkes? Pia Christmas-Møllers forsvar for statsministerens rockertiltag var desværre en enlig svale.

De konservative må nu se sig overhalet indenom af både Dansk Folkeparti og Venstre – og sågar også Socialdemokratiet, der i fjor fremlagde en plan indeholdende mange af elementerne fra statsministerens nytårstale. De konservative, som burde være bannerførere, når det gælder lov og orden samt beskyttelse af retssamfundet, har imidlertid opgivet ævred.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi har en meget populær justitsminister. Men når det kommer til handlekraft og konkrete udspil er Lene Espersen nærmest usynlig. At justitsministeren befinder sig milevidt fra traditionel konservativ tankegang, kan der således nævnes en lang række eksempler på.

For det første var der den manglende vilje til at afskaffe den udemokratiske og tankekontrollerende paragraf 266B – racismeparagraffen. Vi var mange, der havde forventet, at denne urimelige paragraf ville forsvinde som noget af det første under en borgerlig regering, men vi kom hurtigt på andre tanker. Det blev nemlig ikke til noget. Så var der sagen om motorvejene, hvor justitsministeren blokerede for regeringens klare valgløfter om at hæve hastighedsgrænserne til 130 km/t. Det blev heller ikke til noget.

I sagen om det fanatiske muslimske parti, Hizb-ut-Tahrir, som på løbesedler og via internettet opfordrede til drab på jøder, nægtede et folketingsflertal med justitsministeren i spidsen at pålægge rigsadvokaten at undersøge, om foreningen kunne forbydes i henhold til grundloven. I stedet valgte domstolen at anvende den tåbelige racismeparagraf, hvorefter man jublede: Se, hvor godt den virker.

Dansk Folkepartis forslag om at lovliggøre brugen af peberspray til personligt forsvar fik nøjagtig samme medfart, nemlig at der intet skete. Og det på trods af, at justitsministerens partifælle, Helge Adam Møller, ellers var fortaler for en lovliggørelse af dette harmløse middel til et rimeligt selvforsvar. Alt sammen blev det ikke til noget.

Det må efterhånden gå op for statsminister Anders Fogh Rasmussen, at regeringen befinder sig i et dilemma på retsområdet. Statsministeren kan på længere sigt ikke acceptere, at han ikke har opbakning fra sin justitsminister. Derfor bør han med det samme kræve, at Lene Espersen toner rent flag. Er hun f.eks. for eller imod brug civile agenter? Vil hun hæve strafferammen for rockerrelateret kriminalitet?

Hvis statsministeren ikke har den fornødne opbakning hos sin konservative ministerkollega, vil ethvert forslag om at komme rockerplagen til livs virke som det rene spil for galleriet, og det vil vælgerne huske, når de skal sætte deres kryds ved næste valg. Regeringen vil stå sig bedst ved at virke som en sammentømret enhed. Det vil også fremme det fortrinlige samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti på en lang række områder.

Derfor må justitsministeren omgående på banen med konkrete initiativer til, hvordan vi får bugt med rockernes rædselsherredømme, som truer med at vokse os over hovedet. Jeg har derfor stillet to spørgsmål til justitsministeren – dels om hun helhjertet bakker op om statsministerens bebudede offensiv, dels om, hvornår vi i så fald ser konkrete forslag fra ministeren til at udmønte forventningerne i praktisk handling.

For handling må der til. Det kan ikke gå for hurtigt.

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Scroll to top