fbpx

Hvortil vil Mette Frederiksen have EU til at udsende danske soldater?

Søndag aften åndede EU lettet op. Det længe ventede franske præsidentvalg endte med endnu fem år til den EU-begejstrede Macron – og hverken Mette Frederiksen, Jakob Ellemann eller andre i EU-lejren lagde skjul på deres begejstring.

Men hvad betyder fem år mere med Macron? Både for Frankrig, men også for EU. Og dermed for Danmark. Hvad betyder det for udviklingen af det EU-forsvar, som Macron drømmer højlydt om? Og hvor stiller det egentlig Danmark, hvis et flertal af danskere om kun fem uger vælger at følge Mette Frederiksen og afskaffe forsvarsforbeholdet?

For ærligt talt, står det stadig mere tåget, hvad dansk mandskab, penge og militærudstyr egentlig skal bruges til i det nye militærapparat, som skal opbygges nede i EU.

Da statsminister Mette Frederiksen udskrev folkeafstemningen, var hendes begrundelse ikke særlig konkret: Vi, Danmark, skal med i EU’s forsvarssamarbejde mest af hensyn til ”værdier”, og for at få følelsen af at befinde sig ”i hjertet af EU”, fik vi fortalt.

Men det kan jo ikke blive ved det. At skifte militær hest er en alvorlig sag. Og nu er det på tide, at ja-siden – ikke mindst regeringen – fremlægger sine visioner for et dansk militær ”i hjertet af EU”.

Hvad skal vi gøre dér? Hvad skal vi deltage i? Og hvad koster det? Bare et slag på tasken!

Danmark har de seneste 25 år sendt soldater til Afghanistan, Irak, Sierra Leone, Bosnien, Vestsahara, Eritrea, Sudan, Somalia og mange andre steder, uden at forsvarsforbeholdet forhindrede os i dét. 68 danskere fandt endda døden i de lande.

Så hvor synes statsministeren ellers, at danske soldater mangler at være til stede?

Lad mig komme med lidt inspiration: Congo? Den Centralafrikanske Republik? Mali? Niger? Sudan? Guinea Bissau? Libyen? For det er blot nogle af de lande, EU allerede har eller har haft missioner i og hvor forbeholdet har afholdt os fra at deltage i.

Jeg véd, at statsministeren har en kandidatgrad i Afrika-studier. Men er det på det afrikanske kontinent, at Danmark skal ud og forfægte EU’s ”værdier”? Det skylder hun et svar på.

Naturligvis kan hun – som EU- og JA-politikerne gør i ét væk – vælge at svare, at det slet ikke bliver aktuelt; jo, de ved godt, at de fleste af de nævnte lande er tidligere franske kolonier i Afrika, men Danmark kan ikke tvinges til at deltage i militære operationer. De lover, at Danmark kan og vil sige nej, nej og atter nej.

Men det rejser unægtelig det spørgsmål: Hvorfor skal vi så egentlig være med? Hvorfor skal vi så afskaffe forsvarsforbeholdet? Når vi ved, at forbeholdet er den sikreste garanti mod den eu-hær og det eu-forsvar, Macron ønsker sig, hvad er så det gode argument for at afskaffe det?

Statsministeren skylder et svar..!

Med venlig hilsen
Morten Messerschmidt

Rul til toppen