fbpx

Jobplan? Kom nu i gang Helle Thorning-Schmidt!

Christiansborg, tirsdag den 15/1 2013/KBE

PressemeddelelseJobplan? Kom nu i gang Helle Thorning-Schmidt!

Regeringen vil lave en jobplan. De har øjensynlig en god løsning – ikke i morgen som med betalingsringen – men i løbet af foråret. Alt i mens Danmark går i stå, har regeringschefen nemlig besluttet, at hendes ministre skal tænke tanker og så komme med ideer til en jobplan i løbet af de næste par måneder…. Senere vil regeringen så komme med en plan….

Til dette siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl:

”Alt tyder på, at Thorning-Schmidt forsøger at købe sig tid. Hun er stadig mere presset af situationen. Antallet af ledige vokser. Antallet af personer der falder ud af dagpengesystemet er markant højere end tidligere nævnt. Antallet af kritikere i både egne rækker og fagbevægelsen ser ud til at være stærkt stigende”, siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

”Mens folk måbende ser en handlingslammet regering påstå, at det er EU, der forhindrer Danmark i at føre en vækstfremmende politik, holder mange på pengepungen af frygt for, hvad fremtiden bringer. Derfor må vi spørge regeringen:

”Hvorfor fjernede regeringen boligjobfradrags-ordningen? Hvorfor fastholder regeringen anlægsloftet overfor kommuner, der er parate til at renovere skoler, børnehaver og ældreinstitutioner? Hvorfor ser regeringen ikke på det omkostningsniveau, der dagligt betyder, at virksomheder overvejer udflytning. Der er nok at tage fat på. Hvorfor skal vi vente?”

Rul til toppen