fbpx

Juletyverier tages op i Folketinget

Pressemeddelelse

DF: Juletyverier tages op i Folketinget

Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, er rystet over at erfare, at Kriminalforsorgen trods politiets ønske om det modsatte har givet juleudgang til notoriske indbrudstyve. Kriminalforsorgen udtaler i den forbindelse, at det kun er nyligt dømte, der kan forhindres i at komme på udgang.

– Men så må lovgivningen ændres, siger Peter Skaarup. Han noterer, atindbrudstalleter steget fra 1360 i 2012 til 1618 i 2013 i perioden fra 20.-26. december.

”Det kan ikke passe, at notoriske indbrudstyve skal lukkes ud til et slaraffenland af tomme huse, når julen står for døren. De skal naturligvis holdes bag lås og slå, indtil julen er overstået, og så må de på udgang på nogle tidspunkter, hvor faren for, at de begår gentagelseskriminalitet er mindre overhængende”, siger Peter Skaarup.

Han vil tage sagen op med justitsminister Karen Hækkerup efter nytår.

”Vi må sørge for at give politiet og Kriminalforsorgen nogle nødvendige redskaber, så de kan drage omsorg for borgerne. Hvis så mange indbrudstyve som muligt befinder sig i fængsel i juledagene, sikrer vi, at politiet får mere arbejdsro til patruljering og opklaring af sager.Samtidig kan borgerne holde jul i forvisningen om, at risikoen for at finde hjemmet endevendt af en tyv er blevet mindre”, siger Peter Skaarup.

Rul til toppen