Kære Lars Løkke: Danskernes ”EU-skepsis” er udtryk for sund fornuft

I dag får jeg lejlighed til at besøge Downing Street 10 i London. En ikonisk adresse. Hjem for mange britiske premierministre, der har taget store og vidtrækkende beslutninger med konsekvenser for rigtig mange mennesker. Sådan er det også nu. Den nuværende premierminister, Theresa May, har hovedansvaret for Brexit. Storbritanniens vej ud af EU. Briterne vil have deres selvstændighed og selvbestemmelse tilbage. Det besluttede de ved folkeafstemningen tilbage i juni 2016.

Besøget finder sted sammen med en række gode folk fra ECR (European Conservatives and Reformists), den partigruppe Dansk Folkeparti er en del af i Europa-Parlamentet sammen med bl.a. de britiske Konservative. Og i løbet af dagen vil de fleste af de ministre, som forhandler Brexit, fortælle om deres erfaringer indtil nu.

Forhandlingerne mellem EU og UK er inde i en afgørende fase. Det er helt uvist, hvordan det hele ender. Om vi får en ”hård Brexit” eller det ender med blødere kompromisser. Som det sikkert vil være mange bekendt, har jeg længe argumenteret for det sidste. Vi står os alle bedst ved en aftale, som er god og ordentlig for både EU og UK. Hvor det ikke handler om at “straffe” briterne, fordi de melder sig ud af EU.

Desværre lader mediedækningen af briternes farvel til EU meget tilbage at ønske. Det negative fokus overfor briterne er massivt. Og desværre bidrager vores statsminister Lars Løkke Rasmussen også til denne fortælling.

Eksempelvis når statsministeren i sin tale på ”Europadagen” i sidste uge som et eksempel på de ”besværligheder”, som briterne må lide under i forbindelse med Brexit, fremhæver, at briterne nu bliver tvunget til at ansætte 3.000 toldere. Ja. Naturligvis skal de det.

For ønsket om at tage kontrollen med indvandringspolitikken og de britiske grænser tilbage var et helt centralt argument for at stemme for ”Leave”. Og effektiv grænsekontrol kræver kompetent personale, herunder toldere. Det er næppe noget, som de mange briter, der stemte for at forlade EU, ser som et problem.

I det hele taget var det på mange måder en nedslående tale, som statsministeren holdt: EU-begejstringen skal pudses af, og statsministeren vil have ”en samtale” om de danske forbehold, han som bekendt gerne vil af med. En folkeafstemning inden folketingsvalget skal han dog ikke nyde noget af. Af skade bliver man klog, fristes man til at sige.

Jeg er grundlæggende uenig med statsministeren, når han siger, at danskernes forhold til EU er udtryk for enten ”storhedsvanvid” eller et ”mindreværdskompleks”. Jeg tror, at danskernes forhold til EU først og fremmest er præget af sund fornuft. Langt de fleste danskere vil gerne handle og samarbejde med de andre EU-lande men samtidig bevare retten til at bestemme over vores egne forhold. Et samarbejde mellem selvstændige nationer. Sund fornuft.

Stærke kræfter i EU ser ”mere EU” som løsningen på alle EU’s problemer. Og efter den tyske regeringsdannelse og en fransk præsident, der ser netop det som vejen frem, ser det ud til, at regeringen og statsministeren har valgt at lægge sig i halen heraf. Jeg mener, at det er en fatal fejlvurdering. For vælgerne vil noget andet, det har vi set ved en lang række valg mange steder i Europa, senest i Ungarn.

Min anbefaling til Lars Løkke Rasmussen er, at han ikke glemmer denne lektie, inden han kommer for godt i gang med at lufte EU-sokkerne.

 

Scroll to top