Kampen om folkeskolen

Pia Kjærsgaards ugebrev – mandag den 15. april 2002

Kampen om folkeskolen

Så røg folkeskoleforliget. Den hidtidige enighed blev brudt. Brudt af uenighed om modersmålsundervisningen. Atter engang sætter indvandringen sit mærke og sine skel dybt ind i dansk politik.

Regeringen lagde op til at afskaffe kommunernes pligt til at give modersmålsundervisning i sit 100 dages program. Det blev udmøntet i et lovforslag. Det opfattede Socialdemokratiet, SF og de radikale som et forligsbrud. Derfor skiltes partnerne i sidste uge. Da forliget ikke var fastsat til et bestemt åremål, måtte det briste, hvis regeringen ville tage sit eget program alvorligt.

Nu er banen ryddet for et nyt forlig. Dansk Folkeparti har ikke noget specielt ønske om isoleret at indgå et forlig med V og K om skolepolitikken. Vi ser helst, at der fortsat er bred politisk enighed om den danske folkeskole. Børnenes skolegang skal ikke være politisk kastebold.

På den anden side vil Dansk Folkeparti holde fast i, at sagligt set er det vanvid, at den danske folkeskole er forpligtet på at give alle indvandrere undervisning i deres modersmål. Det hæmmer integrationen, fastholder børnene i deres oprindelige kultur og koster samfundet mange millioner, som kunne være brugt meget bedre.

Tendensen går i disse år mange steder på at afskaffe modersmålsundervisningen. I USA er den blevet afskaffet ved folkeafstemning i bl.a. Californien i 1998, selvom de fleste politikere gik ind for at bevare den. Undervisningsminister Ulla Tørnæs kunne, før hun begynder nye forhandlinger, lade et hurtigt arbejdende udvalg kulegrave modersmålsundervisningen og inddrage internationale erfaringer.

Men dernæst ville VK-regeringen også miste troværdighed, hvis den allerede nu veg fra sit eget program. Hvis det ikke lykkes undervisningsminister Ulla Tørnæs at bevæge de radikale eller Socialdemokratiet til at opgive deres etniske smeltedigel i klasseværelset, er vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig villige til at lægge de afgørende stemmer til et nyt forlig.

Også kristendomsundervisningen kunne ved samme lejlighed forankres som en ganske naturlig del af folkeskolen. Kristendom er og skal være et fag på linie med historie og geografi. Børnene skal lære – informativt – om kristendommen, fordi den i 1000 år har præget Danmark afgørende. Og i 2000 år har præget Europa. Der er tale om at lære noget, ikke om at få forkyndt en trossag.

Derfor er der heller ingen grund til at børn kan fritages for undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen. Ligesom man ikke kan fritages for danmarkshistorie, danske sange eller at lære om hunde eller grise og andre urene dyr i biologitimerne, skal man heller ikke kunne unddrage sig et kendskab til de religiøse forhold, som dominerer og i tusind år har domineret dette land.

Dette forhindrer heller ikke, at der i faget også kan indgå andre religioner som eksempelvis hinduisme eller islam. Jeg vil gerne gøre det obligatorisk at børn læser udsnit af koranen, så flest muligt kan få et førstehåndskendskab til islam og hvad den står for.

Ønsket om at erstatte kristendom med religion skal ses som endnu et forsøg på at multikulturalisere Danmark og dermed relativere den danske kultur. Da kristendom har haft langt større indflydelse i Danmark end nogen anden af de store verdensreligioner, er det også naturligt, at man lærer lidt mere om Jesus end om Buddha.

Dansk Folkeparti er parat til at deltage i forhandlingerne om et nyt skoleforlig. Bare ring, Ulla Tørnæs! Det afgørende er at få afskaffet modersmålsundervisningen, som VK-regeringen lovede vælgerne i valgkampen. Det leverer vi gerne stemmer til.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Scroll to top