Klimaudfordringen: Erhvervslivet er ingen trussel, men derimod en del af løsningen!

5. juni var danskerne ved stemmeurnerne for at sammensætte et nyt folketing. Forud var gået en lang og løfterig valgkamp, hvor særligt klimadebatten tog sin del af opmærksomheden.
Desværre bar debatten mere præg af hysteri end fakta. Uanset hvor man kiggede hen, bredte der sig en ubønhørlig stemning af, at dommedag var nær. Personificeringen af dette postulat, den 16-årige svenske aktivist Greta Thunberg, blev ukritisk båret frem og hyldet af diverse medier, den snakkende klasse og politikere. Nok er der i forskerkredse bred enighed om, at klimaudfordringen er reel og kræver handling, men at jordens undergang skulle være nært forestående, er der imidlertid ingen forskere, der vil tages til indtægt for.

Et falsum, der også foranledigede skoleelever herhjemme til at pjække fra skole for at klimademonstrere, for som de sagde, hvorfor skal man gå i skole og studere, hvis verden ikke står i morgen? Alt imens stod politikerne i kø for at overbyde hinanden. Der syntes ingen grænse for, hvor grønt lille Danmark skulle være.

For nogle uger siden kunne man så læse, at det meget omtalte billede fra indlandsisen, som er kommet til at repræsentere den akutte klimakrise, i virkeligheden bare er et – om end fantastisk – billede af et helt almindeligt forårsfænomen i Grønland. Hvilket meteorologen, der har taget det, i øvrigt også har redegjort for. Det forhindrede dog ikke De Radikales leder Morten Østergaard i at skrive følgende på Facebook: ”Det er det, vi er oppe imod venner. Stadigt voldsommere klimaforandringer, der forandrer vores klode og forringer livsvilkårene for vores børn”. Dermed bliver reaktionen på billedet i virkeligheden et billede på klimahysteriet. Et hysteri, der prægede den netop overståede valgkamp, hvor overbudspolitikken gik helt over gevind.

I mellemtiden har Danmark så fået en ny socialdemokratisk regering. Allerede inden regeringen var en realitet, blev det meldt ud, at der i rød blok var enighed om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det fremgik dog ikke, hvordan målsætningen skal finansieres, hvis den skal realiseres.

Når det kommer til klimaet, så lader det til, at al realitetssans for længst er forsvundet. Løsningen er nemlig ikke så simpel, som de mest fanatiske klimaaktivister foregiver, hvor alt handler om at udskamme kødspisere, folk, der tager bilen på arbejde eller drister sig til at flyve på ferie. Det virker nærmest, som om klimadagsordenen er blevet en venstreorienteret genvej til lige dele kritik af kapitalismen og af det liv, som helt almindelige danskere lever.

En enøjet tilgang, der i værste fald ikke kun vil kunne mærkes i danskernes hverdag, få negativ indflydelse på Danmarks erhvervsliv og konkurrenceevne, men som i høj grad også vil være til ugunst for vores velfærds- og velstandssamfund. Sandheden er jo, at store dele af den udvikling og velstand, vi som samfund har opnået, er realiseret ved hjælp af videnskabelige landvindinger og forskning. Ikke mindst med tilskyndelse fra iværksætteri og erhvervslivets investeringer. I dag er der langt færre mennesker, der relativt set lever i fattigdom, børnedødeligheden er faldet markant, levealderen er steget, lægevidenskaben har gjort kæmpe fremskridt etc.

Fremskridt som er skabt af investeringer i videnskab og forskning. På samme måde skal vi tilgå klimaudfordringen. Lars Rebien Sørensen, der er formand for Danmarks største fond, Novo Nordisk Fonden, har da også peget på netop det. I dag anvender Danmark cirka 22,5 mia. kr. til offentlig forskning – svarende til omkring en procent af BNP, mens virksomhederne bidrager med det dobbelte – omtrent to procent. Hvis henholdsvis det offentlige og private målrettet løfter investeringen med blot en halv procent hver, vil det ifølge erhvervsmanden gøre os til et af de førende lande inden for forskning og udvikling.

Derfor skal vi have mere is i maven og træffe langsigtede beslutninger. Det plejer måske den mest selvhøjtidelige klimaaktivists selvbillede at presse diverse afgifter ned over dansk landbrug og erhvervsliv, som vel at mærke i forvejen har et langt lavere klimaaftryk end mange andre lande. Eller med moralistisk foragt over for danskerne vil lægge yderligere afgifter på oksekød og flyrejser. Men det er løsninger, der kun gør Danmark fattigere, tilmed er til ugunst for verdens SAMLEDE klimaaftryk og ikke mindst skaber større ulighed.

Når vi efter sommerferien starter et nyt folketingsår, så er det derfor mit håb, at det også bliver startskuddet til en mere konstruktiv debat om reelle løsninger til glæde for vores klima.

Med venlig hilsen

Peter Skaarup

 

Scroll to top